En rigtig dejlig lille hapser, som passer perfekt til et glas vin før maden eller bare som lidt mundgodt. Brød og løg kan forberedes. Du kan vælge at bruge en hvidløgsost eller flødeost naturel i stedet for den lette og lidt luftige gedeost, som er nævnt i opskriften
10 stk
Tid i alt 15 min
Det skal du bruge
1 lille tynd flute
lidt smør evt. med hvidløg
1 bæger frisk Rondelégedeost, 80 g
Topping
3 nye løg
2 spsk. god olivenolie
1 spk. friske salvieblade
salt og kværnet peber
Pynt
frisk timian eller rosmarin
Opskrift - sådan laver du små toast med bløde løg
Skær brødet i ret tynde skiver (de må gerne være så små, at de passer til en mundfuld).
Smør dem med et tyndt lag smør/hvidløgssmør, og rist dem gyldne og sprøde i ovnen. Læg dem på en rist, så de bevares sprøde.
Skær løgene i tynde skiver. Steg dem i olien ved ikke for kraftig varme. De må ikke blive brune, men skal mørne langsomt, så de får den specielle sødlige og milde smag.
Hak salvien fint; vend den i, og smag til med salt og peber. Lad blandingen køle lidt af.
Smør brødene med et tyndt lag gedeost, og top op med de stegte løg.