En god bøf må der til også selv om det er onsdag. Her får du opskriften på steak med pomfritter og grillet aubergine
4 personer
STEAK
1 spsk. paprika
salt og friskkværnet peber
4 oksebøffer a 150 g
1 spsk. solsikkeolie til stegning
GRILLET AUBERGINE
1 aubergine
2 røde peberfrugter
1 spsk. solsikkeolie
POMFRITTER
4 bagekartofler
2 spsk. solsikkeolie
salt
GRØN SALSA
6 stilke bredbladet persille
½ bundt koriander
1 frisk grøn chili
2 spsk. rødvinseddike
1 spsk. sukker
2 spsk. solsikkeolie
salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du steak med pomfritter og grillet aubergine
Steak: Bland paprika med salt og peber, og vend bøfferne i blandingen. Opvarm en pande med olie, og steg bøfferne i 5 minutter på hver side.
Grillet aubergine: Skyl og skær aubergine i aflange skiver. Rens peberfrugterne, og skær dem i grove stykker. Pensl grøntsagerne med olie. Opvarm en grillpande med olie, og steg grønt-sagerne i 3 minutter på hver side.
Pomfritter: Skrub eller skræl kartoflerne, skær dem i stænger, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt. Steg kartoffelstængerne i en 200° varm ovn i 25-30 minutter.
Grøn salsa: Skyl og hak persille og koriander. Rens og hak chilien. Vend alle ingredienserne til salsaen sammen.
Servering: Fordel salsaen over grillede aubergine og peberfrugter, og servér som tilbehør til bøffer og pomfritter.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.