De mange æggehvider gør kagen fantastisk luftig. Det lækre lag ganache i midten skal dog nok sørge for at holde den på plads!
30 min10 personer
Tid i alt 1 t og 5 min
DET SKAL DU BRUGE
12 æggehvider
1 tsk. salt
275 g sukker
1 tsk. vaniljeessens
150 g hvedemel
1 randform
lidt smør til formen
CHOKOLADEGANACHE
9 dl piskefløde
375 g hvid chokolade, gerne i knapper
PYNT
2 håndfulde kokosflager
Kage med hvid chokolade-ganache
Tænd ovnen på 180°. Pisk æggehvider sammen med salt i en stor skål. Tilsæt sukker og vaniljeessens lidt ad gangen, og pisk æggehviderne helt stive. Sigt hvedemel i, og vend forsigtigt massen sammen.
Hæld blandingen i formen. Bag kagen i ovnen i 30 minutter, eller til kanterne slipper. Afkøl kagen på en rist i 1 time.
Chokoladeganache: Hæld halvdelen af fløden i en gryde, og kog den kort op. Tilsæt chokolade, og lad den smelte i fløden. Stil cremen i køleskabet, til den er kold.
Pisk resten af fløden stiv, og rør den godt ind i den afkølede chokolademasse.
Løsn kagen fra siderne med en smørkniv. Skær den i 2 dele på tværs med en skarp brødkniv.
Smør et lag ganache på den nederste del, og læg den anden del ovenpå.
Smør resten af ganachen på siderne og toppen af kagen. Pynt med kokosflager.