Se også
Mad
1. Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på pakken. Hold risene varme. Hæld de frosne edamamebønner i en skål. Hæld kogende vand over dem, og hæld vandet fra med det samme.
2. Teriyaki-kylling: Skær kyllingefileterne i mindre stykker, og brun dem i olie på en pande i 3-4 minutter ved høj varme. Skru ned for varmen, og tilsæt teriyakisauce, sojasauce og honning. Pres saften af 1 limefrugt udover. Lad det simre i 10 minutter på panden, til kyllingen er gylden.
3. Servering: Rens og snit forårsløg. Hak koriander. Anret ris og edamamebønner i skåle, og fordel kyllingestykkerne ovenpå. Drys med forårsløg og koriander. Servér med limefrugt skåret i både.