Spinatvafler med røget laks
Mad

Spinatvafler med røget laks

6. januar 2021
Af: Emma Martiny. Udgivet første gang 9. marts 2020
Foto: Winnie Methmann
Læg ugen ud med grønne spinatvafler smækfyldt med vitaminrig, ja, spinat — skøn hverdagsmad der kun tager 20 minutter at lave! Her får du opskriften på spinatvafler med røget laks.
4 personer
Tid i alt 20 min

SPINATVAFLER:

  • 200 g frisk spinat
  • 3 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • Smør til stegning

LAKSE-AVOCADO-TOPPING:

  • 150 g røget laks i skiver
  • 2 modne avocadoer
  • 250 g friske ærter i bælg
  • 50 g feldsalat
  • 1 bæger flødeost naturel
  • Frisk dild

Opskrift - sådan laver du sunde spinatvafler med røget laks

  1. Tænd for vaffeljernet.
  2. Skyl spinaten, og blend den med æg, mel, mælk, salt og bagepulver til en helt glat og grøn dej i en foodprocessor eller blender.
  3. Pensl vaffeljernet med smør, og steg vafler af dejen.

LAKSE-AVOCADO-CREME

  1. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver.
  2. Bælg ærterne, og skyl feldsalaten.
  3. Top vaflerne med flødeost, røget laks, ærter, feldsalat, avocadoskiver og dild.
  4. Servér straks.

TIP: Spinatvafler smager også fremragende toppet med krydret kylling

Er du vild med spinatvafler? Så vil du måske også synes om disse opskrifter:

Læs også