Prøv en eksotisk udgave af den kendte ret ved at lade kødbollerne simre i kokosmælk og sødmefuld mango. Her får du opskriften på boller i karry med kokos og mango
4 personer
Tid i alt 35 min
DET SKAL DU BRUGE
400 g hakket kalve- og svinekød
1 løg
1 æg
3 spsk. hvedemel
1 tsk. salt
friskkværnet peber
TILBEHØR
4 dl fuldkorns-basmatiris
KARRYSAUCE
1 spsk. karry
1 spsk. smør til stegning
1 løg
½ moden mango
2 spsk. hvedemel
½ l hønsebouillon
1 dåse kokosmælk
TIL SERVERING
½ moden mango
ristede cashewnødder
frisk koriander
Boller i karry med kokos og mango
Bring en gryde med vand i kog. Pil og riv løget, og rør det sammen med kød, æg, mel, salt og peber til en fars.
Form ca. 15 kødboller med en ske. Kog kødbollerne i gryden i ca. 10 minutter, til de er netop gennemkogte.
TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.
KARRYSAUCE: Steg karry i smør i en stor gryde. Pil og hak løget fint. Skær frugtkødet af den halve mango i tern.
Tilsæt løg og mangotern, og lad det stege med, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt mel, og rør rundt.
Hæld bouillon og kokosmælk i gryden. Lad saucen koge op, og smag den til. Læg kødbollerne ned i saucen, og varm igennem.
SERVERING: Skær frugtkødet af den halve mango i skiver.
Anret cashewnødder, mango og koriander i hver sin skål, og servér som tilbehør til retten.
SPIS BEDRE har en af de mest populære opskrifter på boller i karry - der er en samling af idéer til tilbehør, og tips til de perfekte boller. Se opskriften her:Boller i karry