Opskrift - sådan laver du italiensk mørbrad med pancetta og bagte rodfrugter
1. BAGTE RODFRUGTER: Tænd ovnen på 175° varmluft. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i både. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend med olie og salt. Bag dem i ovnen i 40 minutter, til de er møre og sprøde i kanterne. 2. Hak de blandede krydderurter fint, og rør dem sammen med sennep, honning, salt og peber i en skål. Afpuds mørbraden for sener, og skær forsigtigt en lomme ind i kødet på langs uden at skære helt igennem. Læg skiver af pancetta helt tæt sammen på et skærebræt, og læg mørbraden oven på dem, i midten. Fyld mørbradslommen med krydderurteblandingen, og fold pancettaskiverne rundt om kødet (brug evt. kødsnor eller kødnåle til at holde det hele sammen med). Steg mørbraden i smør på en pande, til den er gylden. Læg den på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg den i ovnen i ca. 30 minutter. Tænd for ovnens grillfunktion de sidste 5 minutter. Lad kødet hvile på et bræt i 10 minutter. 3. PESTO: Blend basilikum, olie, citronsaft og revet citronskal til en grøn olie i en foodprocessor eller minihakker. Rist pinjekerner og cashewnødder på en tør pande, riv parmesan fint, og tilsæt. Blend igen, til du får en grov pesto. Smag til med salt. 4. SERVERING: Skyl rucola, anret den på et fad, og servér til mørbraden sammen med bagte rodfrugter og pesto.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Texas-tigerrejer med polenta og ristede majs – Få opskriften her (link fjernet)
Tirsdag: Quinoafalafler med hummus og bagte rodfrugter – Få opskriften her (link fjernet)
Onsdag: Græsk kyllingeburger – Få opskriften her
Torsdag: Tærte med serrano, gedeost og figner – Få opskriften her