Lav en ekstra cremet og fyldig tomatsauce ved at tilsætte mascarpone. Du kan servere retten med pasta eller som her, med brød til. Her får du opskriften på kødboller i tomatsauce med mascarpone
4 personer
Tid i alt 40 min
DET SKAL DU BRUGE
500 g hakket oksekød
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 spsk. tørret oregano
2 fed hvidløg
20 g parmesan
1 æg
olivenolie til stegning
TOMATSAUCE
1 løg
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
½ spsk. tørret oregano
½ spsk. tørret basilikum
salt og friskkværnet peber
2 dåser hakkede tomater
1 spsk. rødvinseddike
100 g mascarpone
1 håndfuld frisk basilikum
TIL SERVERING
parmesan
groft brød
frisk basilikum
Kødboller i tomatsauce med mascarpone
Rør kødet med salt, peber og oregano.
Pil og pres hvidløg, og riv parmesan fint.
Rør hvidløg, parmesan og æg i farsen. Stil på køl i 30 minutter.
TOMATSAUCE
Pil og hak løg og hvidløg, og svits det i olie i en gryde.
Tilsæt krydderier, hakkede tomater og rødvinseddike, og lad det simre i 10 minutter.
Tilsæt mascarpone og basilikum, og blend tomatsaucen med en stavblender. Smag til, og hold saucen lun.
Form små kødboller af farsen, og brun dem i olie på en pande ved høj varme.
Læg kødbollerne i tomatsaucen, og lad dem simre med i 10 minutter.
SERVERING
Riv parmesan fint, og servér kødboller i tomatsauce med groft brød, friskrevet parmesan og plukket basilikum.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.