Asiatisk nudelsalat med and - lav lækker asiatisk salat
Mad

Asiatisk nudelsalat med and

28. februar 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Asiatisk salat til aftensmad gør alle glade, især når den indeholder rosastegt andebryst. Her får du opskriften på asiatisk nudelsalat med and.
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 andebrystfileter
  • salt og friskkværnet peber
  • smagsneutral olie til stegning

RISNUDELSALAT

  • 300 g brede risnudler
  • 125 g blandet grøn salat
  • 1 mango
  • 2 modne avocadoer
  • 1 agurk
  • 150 g bønnespirer
  • 1 rødløg
  • 1 bundt frisk mynte
  • 1 bundt frisk koriander
  • 50 g saltede peanuts
  • 1 frisk rød chili

PEANUTDRESSING

  • 1 fed hvidløg
  • 1 limefrugt
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • ½ dl vand

Sådan laver du asiatisk nudelsalat med and

  1. Risnudelsalat: Kog nudler efter anvisningen på pakken, og skyl dem i koldt vand i en sigte.
  2. Skyl og tør salaten.
  3. Bland nudler og salat på et stort fad.
  4. Skræl mango, og skær mangokødet i tynde bånd.
  5. Flæk avocadoerne, løft kødet ud med en ske, og skær det i både.
  6. Skyl bønnespirer og agurk, og skær agurken i skrå skiver.
  7. Pil rødløg, og skær det i papirtynde både.
  8. Hak mynte og koriander groft.
  9. Vend mango, avocado, spirer, agurk, løg og krydderurter i nudelsalaten.
  10. Peanutdressing: Pres hvidløg.
  11. Rør det sammen med limesaft, peanutbutter, fiskesauce og olie.
  12. Tilsæt vand gradvist, til dressingen har den rette konsistens.
  13. Dryp over nudelsalaten, og vend forsigtigt rundt.
  14. Andebryst: Rids skindet på andebrystfileterne med en skarp kniv.
  15. Krydr med salt og peber. Steg kødet på skindsiden i olie på en pande, til skindet er sprødt.
  16. Vend dem, og steg i 5 minutter, til de er let rosa indeni.
  17. Lad kødet hvile i 10 minutter, og skær det så i skiver.
  18. Top salaten med and, og drys med peanuts og fintsnittet chili.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også