Denne lækre simreret er inspireret af det marokkanske køkken med masser af krydderier, som luner.
Mad

Marokkansk gryderet med oksekød

9. maj 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Denne lækre simreret er inspireret af det marokkanske køkken med masser af krydderier, som luner. Her får du opskriften på marokkansk gryderet med oksekød
1 t og 10 min4 personer
Tid i alt 1 t og 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g skært oksekød
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 5 store gulerødder
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. stødt kanel
  • salt og peber
  • 140 g koncentreret tomatpuré
  • 2 dåser hakkede tomater
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 1 dl rosiner
  • ½ citron

TILBEHØR

  • 4 dl quinoa
  • 125 g grønne bønner
  • 2 dl yoghurt naturel 3,5 %
  • 1 dl saltede mandler
  • 1 håndfuld frisk mynte

Opskrift - sådan laver du marokkansk gryderet med oksekød

  1. Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær. Steg det hele i olie i en gryde. Tilsæt oksekød, og brun det godt.
  2. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i skiver. Lad dem stege med i gryden. Drys med koriander, paprika, kanel, salt og peber. Lad det stege i 5 minutter, og tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, bouillon og rosiner.
  3. Lad det simre i 1 time under låg, til kødet er helt mørt, og smag til med friskpresset citronsaft
  4. TILBEHØR: Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Skyl bønnerne, og giv dem et hurtigt opkog, så de blancheres.
  5. Servér gryderetten med quinoa, grønne bønner og yoghurt, og drys med hakkede mandler og mynte.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også