Frikadeller med kold blomkålssalat
Mad

Frikadeller med kold blomkålssalat

28. maj 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Blomkålssalaten er som en moderne udgave af en klassisk kartoffelsalat, men frikadellerne er næsten, som de altid har været. Her får du opskriften på frikadeller med kold blomkålssalat
4 personer
Tid i alt 45 min

Det skal du bruge

  • 500 g hakket svine- og kalvekød
  • 1 løg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 2 æg
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • smør til stegning

Blomkålssalat

  • 1 blomkål
  • 2 dl tørrede grønne linser
  • 125 g grønne bønner
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 1 håndfuld purløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 65 g kapers

Dressing

  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 2 tsk. honning
  • 1 spsk. dijonsennep
  • salt og peber

Til severing

  • godt brød, f.eks. rugbrød

Frikadeller med kold blomkålssalat

  1. Frikadeller: Læg kødet i en skål. Pil og riv løget. Skyl og hak persille. Rør en fars af kød, løg, persille, æg, havregryn, mælk, salt og peber. Stil farsen på køl i 30 minutter.
  2. Blomkålssalat: Fjern bladene fra blomkålen, og skyl den. Del blomkålen i mindre buketter, og kog dem i saltet vand i 3 minutter, til de er akkurat møre, men stadig har bid. Skyl de kogte blomkålsbuketter i iskoldt vand.
  3. Skyl linserne i en sigte, og kog dem i letsaltet vand i 20 minutter. Lad de kogte linser køle af. Nip de grønne bønner, og halvér dem. Kog bønnerne i letsaltet vand i et par minutter, og lad dem køle af.
  4. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl og hak dild, purløg og persille. Vend blomkål, linser, bønner, løg, krydderurter og kapers godt sammen.
  5. Dressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til. Vend dressingen i salaten, og stil den på køl indtil servering. Form frikadellerne, og steg dem i smør på en pande. Servér med blomkålssalat og brød.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også