Pasta med svampe og italiensk pølse
Mad

Pasta med svampe og italiensk pølse

19. september 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Brug en blanding af de flotteste svampe, du kan få fingrene i, til denne pastaret – og gode, italiensk-krydrede pølser. Her får du opskriften på pasta med svampe og italiensk pølse
4 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge

  • 500 g frisk pasta

Svampesauce

  • 250 g portobellosvampe
  • 250 g champignoner
  • 100 g kejserhatte
  • 4 spsk. smør til stegning
  • Salt og peber
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 300 g salsicciapølser
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 75 g parmesan

Pasta med svampe og italiensk pølse

  1. Svampesauce: Rens svampe, og skær dem i tynde skiver. Steg dem i en stor gryde i halvdelen af smørret. Krydr med salt og peber, og lad det stege, til svampene bliver flot gyldne.
  2. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg. Hak persille og timian fint (gem lidt timian til pynt). Lad det hele stege med i gryden, til løgene bliver klare.
  3. Skær pølsen i mundrette stykker, og lad dem stege med, til de tager farve og er gennemstegte. Hæld hvidvin og bouillon i gryden, og bring saucen i kog.
  4. Tilsæt resten af smørret, og lad saucen simre, til den begynder at tykne. Riv parmesan fint, og vend den i saucen lige inden servering.
  5. Kog pastaen efter pakkens anvisning. Servér retten med friskkogt pasta, og pynt med timian.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også