Ærtesuppe med bacon og ærteskud
Mad

Ærtesuppe med bacon og ærteskud

26. september 2019
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Betina Hastoft
Suppen smager skønt af ærter og basilikum, mens den sprøde bacon på toppen giver en dejlig salt smag. Her får du ærtesuppe med bacon og ærteskud
4 personer
Tid i alt 25 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 løg
  • 2 spsk. olie til stegning
  • 500 g ærter fra frost
  • 1¼ l hønsebouillon
  • 1 potte frisk basilikum
  • 75 g mascarpone
  • ½ citron
  • Salt og peber

TIL SERVERING

  • 200 g bacon i skiver
  • Evt. 1 potte ærteskud
  • 1 godt brød

Ærtesuppe med bacon og ærteskud

  1. Pil og hak løg. Steg dem i olie i en gryde, uden at de tager farve.
  2. Tilsæt frosne ærter og hønsebouillon, og bring det i kog. Lad suppen koge i 10 minutter. Rør basilikumblade og mascarpone i suppen.
  3. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden, til den er jævn og glat. Varm suppen igennem, og smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Servering: Skær bacon i tern, og steg dem gyldne på en tør pande. Afdryp på fedtsugende papir. Skyl og pluk ærteskud. Anret suppen i dybe tallerkener, og drys med bacon og ærteskud. Servér med brød til.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også