Sund og nærende salat med masser af smag. Grøn salat med røget makrel og grønne bønner. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 20 min
Det skal du bruge
150 g grønne bønner
1 dl vand + salt
Salat
1 røget makrel
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. flydende honning
2 spsk. mild eddike
3-4 spsk. olivenolie
200 g babyspinat
salt og peber
masser af høvlet parmesan
Tilbehør
evt. groft brød eller ristet rugbrød
Salat med røget makrel og grønne bønner
Nip enderne af bønnerne, og damp dem i kogende, saltet vand i 3-4 minutter. De må ikke være rå. Skyl dem kort i koldt vand.
Pluk makrellen, og kassér skind og ben. Rør sennep, honning, eddike og olie sammen. Skyl spinaten, og slyng den tør, eller tør den på et rent viskestykke.
Vend spinat og bønner med dressingen lige inden servering. Krydr salaten med salt og peber, og top med makrel og parmesan. Servér straks, evt. med brød til.
TIP: Du kan også komme kogte korn eller kogte kartofler i salaten, hvis du vil have den mere mættende.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.