Ugens torsdagsopskrift er tom ka suppe med kylling og tomat. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 30 min
Det skal du bruge
4 dl god hønsebouillon
¼ dl limesaft
2 dl kokosmælk
20 g ingefær i skiver
4 limeblade
½-1 tsk. chiliflager
3 spsk. fiskesauce
1 spsk. rørsukker
1 stilk citrongræs
Kylling
2 kyllingebryster
salt
kogende vand
Fyld
1 bundt forårsløg, snittede
200 g små tomater
1 håndfuld koriander
Opskrift - sådan laver du tom ka suppe med kylling og tomat
Kom hønsebouillon, limesaft, kokosmælk, ingefær, limeblade, chiliflager, fiskesauce og sukker i en gryde.
Knus citrongræsset, og kom det med i gryden.
Lad det hele simre under låg i 10-15 minutter. Si det over i en ren gryde.
Pochér kyllingen i kogende saltet vand i 10-12 minutter. Lad den trække færdig.
Pluk den, og kom den i suppen sammen med forårsløg og tomater.
Lad det varme kort, og servér straks tom ka suppe toppet med koriander.
TIP: Køb hønsebouillon fra frost hos din slagter, hvis du ikke liiige har én selv – eller erstat med en god grøntsagsbouillon, hvis du ikke kan skaffe ægte hønsebouillon.
Herunder har vi samlet nogle flere asiatisk inspirerede opskrifter: