jordskokkesuppe med ristede østershatte og purløg
Mad

Jordskokkesuppe med ristede østershatte og purløg

11. november 2021
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
En cremet drøm perfekt til efteråret! Denne suppe kombinerer jordskokkens nøddeagtige sødme med en silkeblød konsistens
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 stor bagekartoffel
  • 750 g jordskokker
  • olivenolie til stegning
  • 1 l hønsebouillon
  • 3 kviste timian
  • 1 dl piskefløde
  • evt. 1 spsk. smør
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g østershatte
  • olivenolie til stegning
  • salt

Servering

  • 1 bundt purløg
  • groft brød

Sådan laver du jordskokkesuppe med ristede østershatte og purløg

  1. Pil løget, og hak det fint.
  2. Skræl kartoffel og jordskokker, og skær dem i små tern. Steg dem sammen med løget i olie i en gryde, uden at de tager farve.
  3. Hæld bouillon ved, og bring gryden i kog. Tilsæt timiankviste. Kog suppen ved lav varme i ca. 15 minutter, til kartoffel og jordskokker er møre.
  4. Blend suppen i en blender eller med en stavblender direkte i gryden.
  5. Tilsæt fløde og evt. smør, og smag til med salt og peber.
  6. Rens østerhattene (helst med en blød børste uden brug af vand), og skær dem i lange strimler.
  7. Rist dem i olivenolie på en varm pande i 2-3 minutter. Drys med salt. Læg dem på et stykke fedtsugende papir.
  8. Servering: Hæld suppen op i skåle; læg østershattene i suppen, og drys med finthakket purløg. Servér med groft brød til.

Velbekomme!

Prøv også: Jordskokkesuppe med kammuslinger.

Inspiration til opskriften

Hvorfor er der kartofler i en jordskokkesuppe?

Kartofler og jordskokker er to rodfrugter, der passer perfekt sammen. Kartoflerne bidrager med en afbalanceret og mild smag, der fremhæver jordskokkens nøddeagtige smag. Desuden er kartoflerne med til at give suppen en mere cremet og fyldig konsistens.

3 tips til opskriften

  • Du kan selv justere suppen efter din smag. Hvis du synes den er for tynd, så tilsæt lidt mere fløde, som jævner suppen. Hvis du synes den er for tyk, så tilsæt lidt mere bouillon eller vand.
  • Hvis du får lavet for meget suppe, så frygt ej! Du kan nemlig sagtens fryse din jordskokkesuppe ned til en anden gang.
  • Hvis du gerne vil have en vegetarisk udgave, kan du erstatte hønsebouillon med grøntsagsbouillon.

Inspiration til andre opskrifter på suppe

Læs mere om:

Læs også