Når du steger i godt med olie som her, bliver fiskefileterne næsten som var de friturestegt. Vil du derimod have den ægte, friturestegte fornemmelse, når du tager en bid, skal du frem med en gryde og en omgang olie. Varm olien op i en gryde og sænk så fiskefileterne ned i olien. Steg nogle få ad gangen, og tag dem op, når de bliver gyldne. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Giv salt og peber til sidst.
De fleste tænker rødspætte, når de tænker fiskefilet – rødspætten er da også helt eminent, men de fleste fladfisk kan bruges. Køb skrubbe, hellefisk eller sej, hvis du skal lave fiskefilet – så er du sikker på et lækkert resultat! Vær god ved dig selv, og vælg fisk af god kvalitet og uden ben.
Se en god grundopskrift på hjemmelavet fiskefilet.