Blomkålssuppe med kammuslinger
Mad

Blomkålssuppe med kammuslinger

14. februar 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er blomkålssuppe med kammuslinger. Få opskriften her
2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • lidt olie til stegning
  • 1 lille blomkål
  • 100 g kartoffel
  • 1 dl hvidvin
  • ½ l lys hønsefond
  • 4-5 dl sødmælk
  • salt

Indhold

  • 6 store kammuslinger
  • en smule olie
  • citronsaft
  • salt
  • lidt plukket dild
  • 1 æble i små terninger
  • lidt olie og eddike

Tilbehør

  • groft brød

Blomkålssuppe med kammuslinger

  1. Hak løg og hvidløg. Skær blomkålen i mindre buketter - brug også stokken, men kassér bladene. Skræl kartoflen, og skær den i terninger.
  2. Sautér løg, hvidløg, kartofler og blomkål i lidt olie en i stor gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 6-8 minutter under omrøring.
  3. Kom hvidvinen på, og lad det koge ind til det halve. Hæld hønsefond og mælk på, og lad suppen koge under låg i ca. 25 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.
  4. Blend din blomkålssuppe med en stavblender, og smag til med salt.
  5. Fjern den lille muskel på kammuslingerne, og kassér den. Rist muslingerne i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne - ca. 1 minut på hver side. Krydr med salt og lidt citronsaft.
  6. Vend æble, olie og eddike sammen. Anret suppen i to dybe tallerkener. Top med æblevinaigrette, muslinger og dild, og servér straks med groft brød til.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Hvorfor stinker blomkål, når de er blevet tilberedt? Som regel fordi nogle har det med at koge blomkålen alt for længe. Der bliver frigivet nogle stoffer i stænglen, som giver den kendte prut-agtige lugt.

Læs også