Laks og quinoa forsyner dig med både protein og omega-3. Her får du opskriften på bagt laks med ingefær og quinoasalat
4 personer
BAGT LAKS
800 g laksefilet uden skind
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber
1 cm frisk ingefær
QUINOASALAT
250 g quinoa
2 rødløg
1 agurk
1 bundt basilikum
4 spsk. kapers
2 spsk. hvid balsamicoeddike
4 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
Bagt laks med ingefær og quinoasalat
Bagt laks: Tænd ovnen på 200°. Læg laksen på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres citronsaft over laksen, og krydr med salt, peber og friskrevet ingefær. Bag laksen i ovnen i 15 minutter.
Quinoasalat: Skyl quinoaen i en si. Hæld quinoaen i en gryde, hæld vand på, til det dækker, og kog quinoaen i ca. 12 minutter. Hæld vandet fra gennem en si, og skyl quinoaen med koldt vand.
Pil løgene, og skær dem i fine både. Skyl agurken, og skær den i små tern.
Hak basilikum fint. Vend løg, agurk, basilikum, kapers og quinoa sammen i en skål.
Rør balsamico og olie sammen, og vend det i quinoasalaten. Smag til med salt og peber.
Servér quinoasalaten som tilbehør til lun bagt laks.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.