Pizza med ricotta og parmaskinke
Mad

Pizza med ricotta og parmaskinke

17. februar 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
En italiensk klassiker med cremet ricotta og saltet parmaskine. En nem og lækker opskrift der passer til enhver anledning!
2 personer

Det skal du bruge

  • 25 g gær
  • 1½ dl lunet vand (ca. 37°)
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g durummel
  • ca. 125 g hvedemel
  • mel til udrulning

Fyld

  • 150 g ricotta
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 rødløg i tynde skiver
  • ca. 80 g parmaskinke i tynde skiver
  • 2 håndfulde frisk basilikum

Salat

  • 250 g blandede tomater
  • olivenolie
  • æbleeddike
  • salt og peber

Sådan laver du pizza med ricotta og parmaskinke

  1. Rør gæren ud i det lune vand.
  2. Tilsæt salt, sukker, olie, durummel og hvedemel.
  3. Ælt dejen smidig.
  4. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
  5. Del dejen i to.
  6. Rul den ud til to pizzabunde på hvert deres stykke bagepapir.
  7. Forvarm ovnen og to bageplader til 240° (eller så varmt som muligt).
  8. Fyld: Rør ricotta med hvidløg og olivenolie.
  9. Fordel ricotta-cremen på de to bunde.
  10. Krydr med salt, og top med rødløg.
  11. Bag pizzaerne på de varme plader i ca. 10 minutter.
  12. Top dem straks med parmaskinke og basilikum.
  13. Salat: Servér straks med en enkel tomatsalat til.

Velbekomme!

Tip: Dejen kan laves dagen i forvejen og hæve i køleskabet.

Læs også: Ugens madplan af Femina.

Flere opskrifter på nem og lækker pizza

Læs også