1. Fyldte kalvekoteletter: Tænd ovnen på 200°. Skær en lomme i hver kotelet med en skarp kniv. Smuldr brødet. Skyl og hak persillen fint. Fjern stenene fra olivenerne, og hak olivenerne fint. Smelt smørret i en gryde. Bland brød, persille, oliven (gem lidt til drys), smør, salt og peber i en skål, og læg fyldet ind i lommen på hver kotelet. Læg koteletterne på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ovnen i 12 minutter, eller til de er gennemstegte. Smuldr feta over koteletterne, og drys med hakkede oliven.
2. Tilbehør: Kog pasta efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, og vend pastaen med olivenolie og salt.
3. Tomatsalat: Skyl og halvér tomaterne, og vend dem med olie, salt og peber. Drys plukket basilikum over.
4. Servering: Skyl og riv citronen, og nip timianen. Drys citronskal og timian over koteletterne, og servér med pasta og tomatsalat.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Citrusmarineret andebryst med stegte grøntsager og ris - Få opskriften her
Tirsdag: Grydestegt kylling med grillet pak choy og mos af søde kartofler - Få opskriften her
Torsdag: Tomatsuppe med pesto - Få opskriften her
Fredag: Krydret Lammekølle med bagte grøntsager - Få opskriften her