Grillede lammekoteletter med ærtepuré og tomatsalat
Mad

Grillede lammekoteletter med ærtepuré og tomatsalat

21. februar 2022
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Madplan for uge 27: Ugens fredagsopskrift er grillede lammekoteletter med ærtepuré og tomatsalat. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 8 små lammekoteletter
  • 1 fed hvidløg
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

ÆRTEPURÉ

  • 200 g kartofler
  • 400 g ærter (evt. fra frost)
  • 1 lille bundt dild
  • 1 lille bundt mynte
  • 25 g smør
  • salt og friskkværnet peber

TOMATSALAT

  • 2 store tomater
  • 1 fennikel
  • 50 g mandler
  • 2 spsk. grønne oliven
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 1 bundt mynte

1. Læg lammekoteletterne på en tallerken. Pil og pres hvidløgsfeddet. Riv citronskallen fint. Bland hvidløg og citronskal med olie, salt og peber. Pensl lammekoteletterne med marinaden. Grill dem på en varm havegrill eller (grill)pande i 4 minutter på hver side.

2. Ærtepuré: Skrub kartoflerne, og kog dem i usaltet vand, til de er møre. Lad ærterne koge med de sidste 2-3 minutter. Hak dild og mynte. Blend ærter og kartofler til en grov puré sammen med krydderurter, smør, salt og peber.

3. Tomatsalat: Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Rens fenniklen, og skær den i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rist mandlerne let på en tør pande. Bland tomater med fennikel, mandler og oliven. Hæld olie og balsamico over tomatsalaten, og vend friskhakket mynte i.

Læs også