https://imgix.femina.dk/media/article/1450-paeresalat.png
Mad

Pæresalat a la grillet cheese-sandwich

21. februar 2022
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Frisk salat der passer perfekt til julens sulemad. De hjemmelavede ostecroutoner giver sprødhed og fylde til den ellers lette salat

INGREDIENSER

  • 2 pærer
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 håndfuld friske spinatblade
  • 1 håndfuld engsyre eller anden syrlig urt
  • evt. andre friske urter

OSTECROUTONER

  • 100 g hvedebrød
  • olivenolie til stegning
  • salt
  • 50 g revet cheddarost

SENNEPSDRESSING

  • ½-1 cm frisk ingefær
  • 4 spsk. olivenolie
  • saft af 1 citron
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. honning
  • salt

Opskrift - sådan laver du pæresalat a la grillet cheese-sandwich

1. Ostecroutoner: Skær brødet i 1 cm store tern, og steg dem i lidt olie på en pande. Krydr med salt. Læg brødternene på en bageplade med bagepapir, og drys cheddar over dem. Gratinér brødternene i en 200° varm ovn i ca. 3 minutter, til osten smelter og har taget lidt farve. Lad dem køle af på en rist.

2. Skyl pærerne, fjern kernehuset, og skær dem i tern. Rens bladselleri, og skær den i tynde skiver. Skyl og tør spinaten. Vend pære, bladselleri og spinat sammen.

3. Sennepsdressing: Skræl ingefærstykket, og riv det fint. Bland ingefær, olivenolie, 1 spsk. citronsaft, sennep og honning sammen i en skål. Smag til med salt. Vend dressingen i salaten. Vend først ostecroutonerne i salaten lige inden servering, så de ikke bliver bløde. Top salaten med engsyre og evt. andre friske urter.

Læs også