https://imgix.femina.dk/media/article/1503-gaestemad-hovedret.png
Mad

Hvid fisk med mandel-crumble og lakridsmarinerede rødbeder

22. marts 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Hovedret: Hvid fisk med mandel-crumble og lakridsmarinerede rødbeder - retten her består af mange komponenter, men hver enkelt del er nem og hurtig at tilberede.
4 personer

INGREDIENSER

  • 4 stykker hvid fisk a 125-150 g (f.eks. filet af lyssej, helleflynder, pighvar)
  • 1 stor aubergine
  • frisk estragon

MANDEL-CRUMBLE

  • 75 g mandler
  • 50 g hasselnødder
  • skal af 1 usprøjtet limefrugt
  • salt og friskkværnet peber

STEGTE KARTOFLER

  • 700 g små kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 stilke frisk estragon
  • salt og friskkværnet peber

LAKRIDSMARINEREDE RØDBEDER

  • 500 g rødbeder, gerne både røde og gule
  • saft af 1 limefrugt
  • 5 spsk. hasselnødde- eller rapsolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 spsk. lakridspulver
  • 6 stilke frisk estragon

BRUNET SMØR

  • 125 g smør

Opskrift - sådan laver du Hvid fisk med mandel-crumble og lakridsmarinerede rødbeder

1. Stegte kartofler: Skrub kartoflerne, og vend dem med olie, estragon, salt og peber i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen ved 180° i 30 minutter.

2. Mandel-crumble: Hak mandler og nødder fint i en minihakker. Bland dem med fintrevet limeskal, salt og peber. Vend fiskestykkerne i crumble’n, og læg dem i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen ved 180° sammen med kartoflerne i 12 minutter. Drys med finthakket estragon.

3. Lakridsmarinerede rødbeder: Skræl rødbederne, og skær dem i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend dem med limesaft og olie. Krydr med salt, peber og lakrids. Pynt med estragon.

4. Brunet smør: Smelt smørret i en lille gryde, til det er lysebrunt.

5. Servér fisken med kartofler, rødbeder og brunet smør.

Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag bestående af bagt aubergine, hvid fisk og krydret chokoladekage. Få opskrifterne på forret og dessert her

Bagt aubergine med tomat og gedeost - Få opskriften her

Krydret chokoladekage med mandelmel - Få opskriften her

Læs også