Chokoladekage med nødder og mandler
Mad

Chokoladekage med nødder og mandler

22. marts 2022
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Der er ingen mel i dejen, men masser af mandler og nødder i den lækre chokoladekage
4 personer

INGREDIENSER

  • 150 g mandler
  • 150 g valnødder
  • 300 g mørk chokolade
  • 1 ½ tsk. kakaopulver
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 250 g smør
  • 100 g sukker
  • 6 æg
  • 1 springform, 20 cm i diameter

PYNT

  • 3 spsk. kakaopulver
  • 50 g usaltede pistacienødder

Chokoladekage med nødder og mandler til 4-6 personer

Chokoladekage er den perfekte afslutning på en skøn gæstemiddag. Denne chokoladekage er helt uden mel til gengæld er den propfylde med mandler og nødder - her er det valnødder.

Opskrift - sådan laver du chokoladekage med nødder og mandler

Forvarm ovnen til 190°. Beklæd springformen med bagepapir. Smut mandlerne. Hæld mandler og valnødder i en foodprocessor, og hak dem til fint mel. Hak chokoladen groft, og kom den i foodprocessoren sammen med kakaopulver og vaniljeessens. Kør foodprocessoren i ca. 30 sekunder. Hæld blandingen i en skål. Kom smør og sukker i foodprocessoren, og kør det til en luftig masse. Del æggene i blommer og hvider, og tilsæt 1 æggeblomme ad gangen i smørmassen – kør foodprocessoren efter hver ny æggeblomme. Hæld smørblandingen over i skålen med nøddeblandingen, og rør det forsigtigt sammen med en træske. Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en ren skål, og vend dem i dejen. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 50 minutter. Afkøl, og pynt chokoladekage med kakao og pistacienødder.

Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag bestående af sprød julesalat, stegt oksecarpaccio pg chokolademousse. Få opskrifterne på forret og hovedret her

Sprød julesalat med bladselleri og granatæble – Få opskriften her

Stegt oksecarpaccio med radiser, bønnespirer og sojadressing – Få opskriften her

Læs også