https://imgix.femina.dk/media/article/1515-gaestemad-dessert.png
Mad

Semifreddo med kandiseret frugt og chokolade

22. marts 2022
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Semifreddo er en italiensk is der er lidt mere luftig og let end almindelig flødeis. Få opskriften på semifreddo med kandiseret frugt og chokolade her
4 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL SEMIFREDDO

  • 50 g sukker
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 5 dl piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 1 nip salt
  • 150 g kandiseret frugt (se TIP)
  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g pistacienødder
  • 300 g friske bær, f.eks. hindbær og blåbær
  • 4 store portionsforme

Opskrift - sådan laver du semifreddo med kandiseret frugt og chokolade

1. Pisk sukker og æggeblommer sammen til en lys og luftig masse med en elpisker. Pisk fløden til skum i en anden skål. Pisk æggehvider og salt helt stive i en tredje skål. Hak de kandiserede frugter, chokolade og pistacienødder. Vend forsigtigt æggemassen sammen med flødeskum og æggehvider, og vend hurtigt frugt, chokolade og pistacienødder i. Fordel semifreddo i formene, dæk dem med husholdningsfilm, og sæt dem i fryseren i mindst 4 timer.

2. Tag dem ud af fryseren ca. 20 minutter inden servering. Vend dem ud af formene, og anret med friske bær

TIP: Kandiseret frugt kan f.eks. være appelsin, melon eller ananas (fås hos asiatiske grønthandlere og i velassorterede supermarkeder).

Opskriften er en del af en komplet italiensk gæstemiddag bestående af carpaccio, spaghetti og semifreddo. Få opskrifterne på forret og hovedret her

Carpaccio med ristede pinjekerner, parmesan og basilikum – Få opskriften her

Spaghetti med rejer, chili og soltørrede tomater – Få opskriften her

Læs også