Sund ret forklædt som fastfood. Her får du opskriften på pizza med kartofler og grønne asparges
2 personer
DET SKAL DU BRUGE
25 g gær
2½ dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
ca. 500 g fuldkorns-hvedemel
FYLD
2 spsk. olivenolie
2½ dl ricotta
2-3 kartofler
4-5 grønne asparges
1 kugle frisk mozzarella
salt og friskkværnet peber
4 spsk. grøn pesto
Pizza med kartofler og grønne asparges
Opløs gæren i lunkent vand med salt og sukker. Ælt melet i dejen, til den er glat og smidig. Form dejen til en kugle, og skær et kryds i midten. Lad dejen hæve tildækket i et par timer et lunt sted, til den har dobbelt størrelse.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tynd, rund pizzabund. Læg pizzabunden på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på 250°. Smør pizzabunden med 1 spsk. olivenolie og dernæst ricotta.
Skræl kartoflerne, skær dem i papirtynde skiver, og fordel dem på pizzaen. Knæk den nederste, træede ende af aspargeserne, og fordel aspargeserne på pizzaen.
Skær mozzarella i grove stykker, og fordel den på pizzaen. Dryp med resten af olivenolien, og krydr med salt og peber. Skru ovnen ned til 200°, og bag pizzaen i 20-25 minutter. Dryp pesto over lige før servering.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.