Smerterne fik hende til at bryde grædende sammen til træning. Det blev et vendepunkt

– Jeg havde en stressreaktion i ryggen og fik at vide, at hvis jeg ikke stoppede med at spille håndbold nu, kunne det koste mig min karriere på sigt.

– Så jeg var nødt til at tage en pause for at få genoptrænet det hele, fortæller Mie Højlund om den triste melding, hun fik efter at have haft så mange rygsmerter, at hun brød grædende sammen til træning.

Mies “stressreaktion” var et begyndende træthedsbrud i ryggen, som skulle tages meget alvorligt.

– Jeg var virkelig ked af det, lige da jeg fik beskeden, fordi vi skulle til at spille finale og mange af de sjove kampe, som man jo har kæmpet for en hel sæson.

– Men samtidig var jeg også rolig i beslutningen, fordi jeg ikke følte, jeg kunne byde ind med så meget på banen. Så det gav mig lidt ro til at prøve at fokusere på nogle andre ting end håndbold, fortæller hun.

Mie Højlund fik sin EM-debut på landsholdet i 2018 som bare 21-årig.

Men allerede to år tidligere havde daværende landstræner Klavs Bruun Jørgensen forsøgt at lokke hende med til både EM og VM, som hun efter grundige overvejelser takkede nej til, fordi hun følte sig stresset og ikke mentalt klar.

Et personligt fokus, der siden er vendt tilbage både på og uden for håndboldbanen, og som også stak hovedet frem igen i sommer, da Mie tog en pause på grund af ryggen.

– Når jeg ser tilbage nu, kom rygskaden ret belejligt for mig. Både for min krop, men også for mit hoved. Den har ført noget godt med sig.

Gennem længere tid havde Mie tænkt på at begynde til psykolog, men havde udskudt det på grund af travlhed. Pludselig var tiden der.

– Jeg har i mange år set lidt op til dem, der turde tage til psykolog. I sportsverdenen er det blevet mere acceptabelt, men det har alligevel været et stort skridt for mig.

– Jeg tror, mange tænker, at der må være et eller andet galt, når man siger, at man skal til psykolog. Men nu, efter jeg har været af sted, mener jeg, at det er en af de bedste investeringer, man kan gøre i sig selv.

Sammenlignede sig selv

Uden at der var tale om en depression, konstaterede Mie, at farverne var sivet ud af hendes liv.

– I en periode følte jeg, at det hele var lidt fladt og gråt for mig, både i håndbold og måske også i mit privatliv.

– Jeg følte ikke rigtig stor glæde ved håndbold, og nu, efter jeg er kommet tilbage, er det jo meget nemmere for mig at reagere, hvis der kommer lignende perioder.

Mie Højlund har haft flere perioder med stress.

Første gang i 2018, hvor hun altså takkede nej til en EM-slutrunde, fordi hun var presset over en eksamensopgave og samtidig spillede på både ungdomsholdet og ligaholdet i Randers.

– Når jeg tog til træning, havde jeg bare lyst til at bryde sammen. Jeg begyndte at tabe mig, og min mor blev lidt bekymret, fordi det var så tydeligt at se det på mig. Det var meget modstridende, om jeg skulle følge den pigedrøm om landsholdet eller lytte til mig selv. Allerede der kunne jeg mærke, at hvis jeg tog af sted, ville det have nogen konsekvenser for mig … i forhold til mit hoved.

Hendes rygskade er på mange måder blevet et vendepunkt, som har givet hende mulighed for at kigge indad og arbejde med sine personlige udfordringer.

– Jeg har altid været meget slem til at sammenligne mig selv med andre, og jeg har altid stillet rigtig, rigtig høje krav til, hvordan jeg selv skal præstere eller være som menneske.

– Det har jeg talt meget med min psykolog om, fordi jeg gennem hele min karriere og måske også mit privatliv har været bange for at fejle. I dag kæmper jeg stadig med at se nogle af vores kampe igen, fordi jeg ved, at nu kommer der en fejl.

Mies psykolog har fået hende til at indse, at hun aldrig kommer til at udvikle sig som menneske, hvis hun ikke laver fejl. Og at det er menneskeligt at fejle.

– Det tror jeg bare, at jeg havde glemt i hele den her perfektionsverden, der både er på sociale medier og i den sportslige verden, hvor man jo helst gerne vil fremstå så god som muligt.

– Nu føler jeg mig mere fri på banen og hviler mere i, at jeg er i en udvikling som menneske og som håndboldspiller.

De svære og sårbare personlige udfordringer har Mie ikke umiddelbart haft lyst til at dele med eksempelvis sine holdkammerater.

– Elitesportsverdenen er jo meget hård og konkurrencepræget på den måde, at man altid gerne vil fremstå som den bedste. Jeg har følt, at det kunne føre til, at man mistede pladsen, hvis man viste sårbarhed.

– Det konkurrencemiljø, jeg har været i, siden jeg var helt lille, har måske taget hårdere på mig, end jeg troede– eller i hvert fald sat sig i mig i en grad, som jeg ikke havde tænkt over.

Forandringen mærker Mie tydeligt.

– For nylig spillede vi en topkamp mod Ikast, hvor jeg scorede tre mål på ni forsøg. Før i tiden havde sådan en kamp gjort mig søvnløs.

– Men jeg var faktisk lidt stolt over mig selv, fordi jeg ret hurtigt fik det bearbejdet og vendt til, at jeg blev ved med at prøve, selv om jeg ikke havde scoret så mange mål. Jeg er blevet bedre til at håndtere at lave fejl.

Ud i naturen

Mens Mie havde pause fra håndboldtræningen, fik hun også tid til at dyrke naturen, som altid har spillet en stor rolle i hendes liv.

Sammen med veninden og holdkammeraten i Odense Håndbold Althea Reinhardt har hun skrevet en bog med inspiration til at komme ud i naturen og trække vejret.

– Det startede, fordi vi tabte en virkelig, virkelig vigtig kamp. Vi lå begge to søvnløse om natten. Næste morgen tog vi på en tredages vandretur i Sverige. Det var den bedste genopladning af batterierne. At slukke telefonerne og ikke høre på negative holdninger til den kamp, vi lige havde spillet.

– Det var helt fantastisk at kunne gå og tale sådan ret intenst med en anden i mange, mange timer – en helt speciel oplevelse.

Mie drømmer om, at det naturunivers, hun og Althea også har skabt på deres blog “Mithea”, kan leve sideløbende med håndboldkarrieren.

– Der er noget over at vandre og ikke få et bad i nogle dage og slippe sin forfængelighed. Jeg tror, det er virkelig godt for os at slippe den der håndboldverden og slukke mobilen og bare komme ud og være i sine egne tanker.

– Når jeg er presset, begynder jeg at skulle have podcast i ørerne eller være på min mobil hele tiden, fordi mine egne tanker larmer meget. Så ved jeg, det er tid til at slukke for alt det der og gå ud og bare være.

Artiklen blev udgivet i femina uge 48, 2023.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: