Når datteren er syg, kan hun gå to døgn uden søvn: "Jeg synes, det er himmelråbende"

For mange af os ringer alarmen omkring klokken 07 om morgenen – men for Anne Søgaard er det tidspunktet, hvor hun stempler ud, og hun tager hjem fra arbejde.

En beslutning hun har taget, for at kunne være mere sammen med sine børn.

Når hun har nattevagter, kan hun sove mens børnene er i skole. Om eftermiddagen har hun fri til at være sammen med børnene, og når det er deres sengetid, møder hun ind på arbejde. Men den beslutning kommer med en uretfærdig bagside, mener hun.

Anne Søgaard arbejder som sygeplejerske, og har sammen med sin mand to børn på syv og ni år.

Som sygeplejerske på en døgnåben afdeling har man oftest skiftende skema og sene vagter.

Det betød, at hun ikke så sine døtre så meget som hun gerne ville, da de skal tidligt i seng. Derfor valgte hun at blive skemalagt, så hun nu udelukkende har nattevagter - og arbejder 25 timer om ugen.

Udover at det giver ekstra tid med familien, kan det også være en hjælp for hendes arbejdsplads, at hun dækker mange af nattevagterne.

”Jeg synes jo, at jeg tager en del ulempevagter for resten af afdelingen og for mine kollegaer. Samtidig gør jeg det nemmere for min vagtplanlægger, når jeg byder ind på de vagter, hvor det ofte kan være en udfordring at finde personale til at dække vagterne,” siger Anne Søgaard og fortsætter:

”Men det virker uretfærdigt, at jeg er dårligere stillet, hvis mine børn skulle blive syge og der derfor er behov for, at jeg bliver hjemme.”

Hun oplever nemlig, at hun kun sjældent har mulighed for at holde barnets første sygedag.

Det gælder for alle, der er ansat efter sygeplejerskernes overenskomst, at de kun kan gøre brug af barnets første sygedag, så længe ”tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet”.

femina har været i kontakt med Dansk Sygeplejeråd, som genkender billedet af, at det ikke altid kan lade sig gøre at afholde barnets sygedag.

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd, udtaler:

“Sygeplejersker er ramt af, at vi arbejder på et område, som er presset, og hvor vi mangler mange kollegaer. Det betyder desværre, at der kan opstå situationer, hvor man kan få nej til at have barn syg, hvis der er for få på arbejde,” siger Dorthe Boe Danbjørg og tilføjer:

“Når der så er tale om nattevagter, kan det være endnu sværere at få godkendt barnets første sygedag. Og det er klart, at det bare gør det endnu sværere for sygeplejersker med småbørn at få hverdagen til at hænge sammen, når deres børn er syge.”

Det stemmer overens med de oplevelser som Anne Søgaard har haft.

Hendes tillidsrepræsentant gjorde hende opmærksom på, at hun ikke er berettiget til barnets første sygedag, og at det i særdeleshed gør sig gældende på nattevagterne, hvor hun må formodes at have anden pasning.

Det har helt konkrete konsekvenser for Anne Søgaard, der nu er holdt helt op med at ringe til sin arbejdsplads, når hendes børn er syge.

Hun har oftest to til tre nattevagter i træk og så et par dages fri.

Dagen op til hendes første vagt, står hun op med familien om morgenen, møder ind på arbejde om aftenen og får fri morgenen efter.

Hvis én af hendes døtre er syge, og hendes mand ikke holder barnets sygedag denne gang, kommer hun hjem fra en nattevagt og skal passe sin datter.

Det betyder, at hun ikke kan få sovet, inden hun møder ind på en nattevagt igen om aftenen. I de tilfælde får hun ikke noget søvn i to døgn.

”Det er noget jeg kan mærke helt fysisk, med migræne-lignende anfald og halsbrand. Og så er der også dét, at jeg ikke synes jeg giver mit bedste på arbejde de dage. Jeg kan godt gå og være bekymret for, om jeg en dag kommer til at lave en fejl, fordi jeg er så meget i underskud af søvn. Det ville jo være forfærdeligt, både for mig, men især også for de patienter jeg har med at gøre,” fortæller Anne Søgaard.

Den afdeling, hun arbejder på, har brug for sygeplejersker alle døgnets timer. Men især når det gælder nattevagterne, oplever hun, at de har svært ved at håndtere, hvis hun som medarbejder ikke kan møde ind.

Anne Søgaard mener dog, at forholdene bør være de samme, uanset hvilken vagt man var skemalagt til:

”Jeg synes, at uanset hvilken tid på døgnet man arbejder, skal man have ret til at blive hjemme med sine syge børn, så længe de er mindreårige. Kontrasten mellem vigtigheden af det arbejde jeg udfører, samt den tyngde de her ulempevagter har for arbejdspladsen og for mig personligt, kontra de rettigheder, jeg har når det gælder mit privatliv, det synes jeg er lidt himmelråbende.”

At hun tager sig af andre mennesker i sit job som sygeplejerske, men så ikke kan få lov til, at tage sig af sine egne børn når de er syge, sætter det hele i perspektiv og virker særligt uretfærdigt, siger Anne Søgaard afslutningsvist.