Bente Klarlund om de fire S'er: "Det nye er, hvor meget det betyder for vores livskvalitet og helbred"

Bente Klarlund Pedersen klarer sin motion hver dag før klokken syv om morgenen, så ved hun, at hun kan sætte dagens første flueben. Hun går-løber cirka 50 minutter, uanset om hun er i sommerhuset i Gudhjem, i Lissabon, Aalborg, Paris eller Glasgow til international lægekonference eller hjemme i København og har en date med et af sine 12 (!) børnebørn om eftermiddagen.

Det med motion er noget, der er kommet til, oprindelig var den 68-årige professor på Rigshospitalet ikke specielt glad for det. I dag nyder hun morgenturene, men derudover går hun ikke synderligt op i sin egen sundhed.

– Den er jeg sjovt nok ikke så optaget af og har aldrig været det. Jeg er forfængelig, men jeg er nok især overbevist af data igennem de efterhånden mange år, jeg har forsket i sundhed. Fysisk aktivitet gør en forskel på alt, og før jeg begyndte at forske i fysisk aktivitet, var jeg totalt kropsdoven.

– Jeg var 40, da jeg begyndte at løbe, siger Bente Klarlund, der har skrevet adskillige bøger, også flere om løb, og hun har løbet flere maraton, også på en tid på under fire timer, men det er hun helt færdig med, siger hun og peger på sit Apple Watch på håndleddet.

– Det tager for lang tid, og meget motion er jo kedeligt. Det kan jeg godt forstå, at folk synes. I dag holder jeg selv mest øje med, at jeg får afsluttet mine cirkler på uret. Det er min motionscirkel, min bevægecirkel og min aktivitetscirkel, som jeg har opsat daglige mål for. Uret kan også vise, om jeg har fået søvn nok, siger professoren med det stilede, snorlige pandehår og nikker mod sit håndled.

I dag går sundhedsregnskabet i plus, for hun skal også hente børnebørn i institution i eftermiddag.

– Hende på fem insisterer på at stå bagpå, på sådan et bræt på klapvognen, den lille sidder i, og det er altså ret tungt. Det er også motion, siger Bente Klarlund, der holder en lille pause i interviewet og taler helt kort med sin søn, børnebørnenes far i telefonen.

– Min søn er bange for, at jeg bliver smittet, for der er omgangssyge i institutionen. Jeg har sagt, at det er okay, at jeg da bare tager håndsprit med, men som han siger: ”Mor, håndsprit virker altså ikke på rotavirus”. Og nej, han er ikke læge, han er bare søn af to læger …, smiler Bente.

Danmarks sundhedsekspert har inviteret på te i sit syv m² lille kontor på Rigshospitalet. I virkeligheden mest for at tale om den sundhed, man ikke nødvendigvis kan måle med et ur. Hendes nyeste bog, ”Klarlund og Kandis på kur – forever”, er skrevet sammen med sangeren Johnny Hansen og handler især om, at sundhed ikke behøver at være så svært. De to mødtes til optagelserne til et tv-program, hvor det viste sig, at Johnny var en tikkende bombe rent helbredsmæssigt.

– Egentlig ville jeg ikke have skrevet flere bøger lige nu. Jeg kan godt lide at skrive, men jeg syntes måske, at jeg i store træk havde sagt alt det, jeg skulle om danskernes sundhed for nu. Men tanken om at lave noget med Johnny vakte noget i mig, siger Bente, der kunne nå en anden målgruppe, end når hun skriver klummer i Politiken eller holder foredrag for dem, der, som hun siger, ”allerede ved alt om sundhed og bare gerne lige vil have den sidste procent med”. Hun kunne også få lejlighed til at præsentere og inddrage ”de fire s’er”, som er det, hendes forskning og personlige interesse har kredset om i de seneste år.

– De fire s’er står for søvn, stress, samvær og stoffer, og det er noget af det, vi kommer til at høre meget mere om i de kommende år. Vi har længe vidst, at det var afgørende faktorer. Det nye er, hvor meget det betyder for vores livskvalitet og helbred, at vi sover nok, og at vi rammer den helt rigtige stress-balance – ikke for lidt, ikke for meget. Vores sociale relationer bliver bare vigtigere og vigtigere i alle nye undersøgelser, og så er der stofferne til sidst.

– Jeg var lidt i tvivl, om vi skulle tage dem med i bogen. Med stoffer mener jeg primært opioider, især de nye smertestillende stoffer, som allerede er et kæmpe problem i USA: De er billige og op til 50 gange så stærke som heroin, en pille er nok til at dræbe. I den forholdsvis korte periode, der gik, fra jeg begyndte at skrive bogen, til jeg var godt i gang, dukkede opioiderne også op herhjemme. Derfor kom de med, ikke mindst fordi det er ganske almindelige mennesker, der bliver afhængige, på tværs af alder og status, ikke bare den klassiske risikogruppe, forklarer Bente Klarlund.

De fire s’er er baseret på en meget stor amerikansk kerneundersøgelse med over 700.000 deltagere, så der er god evidens for den.

Ikke kigge for meget indad

Bente er hen over årene blevet mere og mere interesseret i snitfladen mellem det fysiske og psykiske, og i de bløde værdier. Hvor sidder menneskers motivationsknap egentlig? Hvordan aktiveres den? Hvordan kan hun som forsker hjælpe flest mulige til at leve uden sygdom og smerte ved hjælp af fysisk aktivitet? Hun og instituttet har lige fået en stor pose penge fra Trygfonden til forskning de næste seks år.

Når det gælder de fire s’er, er søvnen personligt det, der har været sværest for Bente, og som hun arbejder på at forbedre. Både ved at gå tidligere i seng, og så øver hun sig i at lukke øjnene og sove, når hun på sine mange rejser alligevel sidder i et flysæde eller på bagsædet i en bil på vej hjem fra Jylland.

En af de ting, der er med til at påvirke de fire s’er i negativ retning i vores tid, er de sociale medier, hvor man – efter Bentes mening – hurtigt kan blive fanget i at kigge på andres liv i stedet for at leve sit eget.

De sociale medier bruger hun ikke selv ret meget tid på. For hende er det vigtigt at give noget videre.

– Jeg ser et mønster af meget mistrivsel og stress, som jeg også tror handler om, at man kigger for meget indad. Der ligger en stor kraft i at kigge ud i stedet, fjerne fokus fra sig selv og betragte andre menneskers liv og hvile i, at man selv er heldig og priviligeret. Hvis du glemmer dig selv og tænker: Er der nogen, jeg kan gøre en forskel for? Lige nu? Der ligger en kæmpe ressource i frivilligt arbejde og i at arbejde med sit mindset.

– Hvis man ser lyst på tilværelsen, har man også overskud til at løbe den tur, selv om det er koldt og regner og til at kvitte smøgerne. Hvis man har det dårligt, får man ikke styr på de klassiske sundhedsrisici. Man behøver ikke at være jublende lykkelig hele tiden, men man kan øve sig i at se lyst på tilværelsen. Det snakkede jeg også med Johnny om, men jeg har ikke den fulde løsning.

Fra Frelsens Hær til forskning

Sundhedsmissionær ville nogle nok opfatte som et skældsord, men Bente Klarlund har ikke noget imod at blive kaldt det. Faktisk synes hun, at ordet missionær passer perfekt. Hun er jo missionær inden for sundhed, og det religiøse fyldte meget i hendes opvækst. Familien var med i Frelsens Hær, og som 17-årig var hun med til at åbne en kaffebar for narkomaner på Nørrebro. Hendes behov for at hjælpe, men også for at indgå i alle mulige sociale fællesskaber, er klart grundfæstet allerede dengang.

– Sociale relationer betyder ekstremt meget for mig, både venner og familie. Det skal der være tid til, selv om man har travlt, fordi det handler om at være tro mod sine værdier. Det er virkelig et spørgsmål om at gøre plads til det og prioritere det, også selv om det så indimellem går ud over nattesøvnen, siger Bente Klarlund og forklarer:

– Jeg spiser ikke ret meget før klokken 12. Jeg har altid dyrket en form for periodisk faste, længe før det blev en ting, ”man gjorde”. Til gengæld er jeg hedonist om aftenen. Jeg kan godt lide at drikke alkohol og at spise godt. Mange af mine venner er sådan nogle kunstnertyper, der står op langt op ad dagen, og det passer ikke specielt godt med, at jeg er oppe klokken fem. Det er faktisk lidt et benspænd.

Så må hun have kalenderen frem og sove i flyveren. Én gang om ugen har Bente familien på besøg og laver mad til dem.

– De kommer lidt i hold. Dem med de yngste børn kommer tidligt, og så er der stående buffet i køkkenet, hvor jeg har lavet noget mad og anrettet drikkevarer, og når første hold tager hjem, er der dækket op til rigtig middag rundt om spisebordet. Jeg elsker det. Jeg elsker også at få et glas vin der og at få snakket med dem allesammen på kryds og tværs. Det er dejligt, at de gider.

Bjerget til Muhammed

”Lige om lidt knækker Bente og hendes sundhedsforsker-kolleger koden og finder opskriften på, hvordan vi motiverer selv de mest kropsdovne til at dyrke motion … ”. Den tror Bente ikke på. Der er videnskab og fakta – og så er der motivation. Det sidste er svært, men én af de ting, man ved, virker, er at gøre det lettere for folk at træffe sunde valg. En form for nudging. Det er noget af det, Bente Klarlund og hendes kolleger forsker i lige nu

– Vi tager udgangspunkt i eksempelvis cancerpatienter, der er meget udsatte, fordi de på den ene side har særlig gavn af fysisk træning, som beviseligt hjælper dem med at komme igennem kemo og holde sig kræftfri. På den anden side har de typisk svært ved at passe fysisk aktivitet ind, fordi de hele tiden skal til behandling, og så dropper de motionen. Her kører vi ud med en bil, der er indrettet som laboratorium bag i, og installerer en motionscykel i deres hjem og får dem i gang med at videotræne. Vi gør det besværlige lettere for dem.

– Projektet kan få betydning for andre patienter i fremtiden, hvis man på et tidspunkt begynder at indføre fysisk træning på recept. Vi har også positive resultater fra Odsherred kommune, hvor vi har hjulpet mennesker, der er færdige med et genoptræningsforløb i kommunalt regi til at fortsætte motionen bagefter, som ellers er det tidspunkt, hvor de fleste giver op. Det har været meget vellykket, siger Bente Klarlund, der sidder på en gang med 50 iderige phd-studerende, postdocs og andre kolleger i nabokontorerne.

Bente Klarlund tror, at én af nøglerne til sundhed ligger i at gøre det til et nemt førstevalg for folk. Og så skal man som forsker ikke være bange for at bruge sit showgen for at nå folk:

– Jeg bruger f.eks. ikke bodyage, for det er der ikke meget videnskab i. Men du kan påvirke din cellealdring. Hvis du samler en gruppe af kvinder på min alder, ser vi jo vidt forskellige ud. Nogle har bare en strammere hud, færre rynker, større muskelmasse og udstråler overskud, hvor andre ikke gør. Det er det, vi i et vist omfang selv kan påvirke gennem livsstil.

Bente aner ikke, hvor gamle hendes celler er, og hun er også ligeglad. Hun gør, hvad hun kan og prøver bevidst ikke at bekymre sig om det, hun ikke kan gøre noget ved, nemlig, at meget sygdom er sort uheld.

– Når vi ikke ligefrem bliver syge af livsstilsygdomme, som er den del af vores livs længde og kvalitet, som vi selv har indflydelse på, er det jo udenfor vores magtsfære alligevel.

– Jeg har faktisk ikke engang fået målt mit kondital.

Denne artikel blev første gang udgivet i SØNDAG uge 3/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.