Hun ser en sammenhæng mellem det samfund, vi lever i, og at langt flere kvinder end mænd rammes af denne sygdom

​​​​​​​ I Danmark indløser mere end hver 10. kvinde recept på antidepressiv medicin, mange af dem af den slags, der i folkemunde kaldes ”lykkepiller”.

Det er næsten dobbelt så mange som mænd og hænger fint sammen med, at dobbelt så mange kvinder skønnes at lide af depression.

– Når depression er dobbelt så hyppigt hos kvinder, er der tale om ganske betydelige kønsforskelle. Det tilsvarende gælder for angst. Det er ikke småting, og derfor bør vi interessere os meget mere for kønsforskellene.

– Det er virkelig noget, vi bør undersøge og også filosofere mere over, lyder det fra landets førende ekspert i depression og behandling af det, overlæge og professor i klinisk psykiatri Poul Videbech.

Der er helt konkrete kønsforskelle i forhold til antidepressiv medicin. For eksempel ser det ud til, at gruppen af nyere medicinske præparater, SSRI – også kaldet ”lykkepiller” – virker bedre på kvinder. Til gengæld virker de gamle typer af præparater – ”tricykliske” – bedre på mænd.

Omvendt ser det ud til, at bivirkninger ved at tage medicinen er de samme uanset køn, og der er heller ingen forskel i seponeringssymptomer, altså de symptomer, der kan opstå i forbindelse med nedtrapning af medicinen eller ophør.

Dog påpeger Poul Videbech, at da der er markant flere kvinder, som tager SSRI-præparater, er der tilsvarende flere, der oplever bivirkninger og seponeringssymptomer.

En anden kønsforskel på brugen af medicinen er, at dobbelt så mange mænd mister livet til selvmord som kvinder. Omvendt er der flere kvinder end mænd, der forsøger.

Med andre ord: – Når mænd bliver ramt af depression, vælger de så at sige dødsikre metoder, mens kvinder vælger metoder, som de kan reddes fra, forklarer Poul Videbech.

Men én ting er de hårde statistiske fakta. Der findes også andre kønsforskelle, som ikke kan måles i recepter eller dødsfald:

– Der er ingen tvivl om, at der er en lang række kønsforskelle, som er enormt betydningsfulde, slår professoren fast.

For 60 år siden skrev Rolling Stones ”Mother’s little helper” om depression, kvinder og nervepiller. Dengang var det benzodiazepiner – også kaldet steroider – som blev opfattet som et vidundermiddel og udskrevet med rund hånd til kvinder i USA, og også Danmark, for at dulme nerverne. Eller det vi i dag nok ville kalde stresssymptomer som angst.

Man har sidenhen fundet ud af, at midlet for det første er dybt afhængighedsskabende og desuden, at brat stop med medicinen kan føre til kramper og døden.

Det sidste ser man ikke ved nutidens SSRI-præparater, selv om omkring en tredjedel, der stopper brat, kan opleve ubehagelige symptomer ved det. Derfor fraråder man, at patienter stopper med lykkepiller på egen hånd og i stedet får lægehjælp til at trappe langsomt ned.

– Der er meget væsentlige forskelle på benzodiazepiner og SSRI, slår professor og overlæge Poul Videbech fast.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og ikke mindst lektor emerita i medicinsk kvinde- og kønsforskning. Hun understreger også forskellene på datidens nervepiller og nutidens lykkepiller.

– SSRI-præparater og benzodiazepiner kan ikke sammenlignes fuldstændig. Både fordi der hverken er den samme tilvænning eller de samme bivirkninger. Men også fordi dem, der får lykkepiller i dag, som hovedregel ikke får det for sjov skyld. Der er ikke tale om overbehandling, siger hun.

Det betyder ikke, at ”lykkepiller” ikke skal tages alvorligt. Tvært imod. Og derfor er Poul Videbech også meget imod navnet:

– Man bliver bestemt ikke lykkelig af antidepressiv medicin. Ordet antyder, at depression er noget pjat. Men depression er faktisk en sygdom, som nogle dør af, understreger han.

Så er der overhovedet grund til at nævne datidens husmoderpiller i en artikel om nutidens såkaldte lykkepiller?

– Det er ikke dumt, lyder det fra Poul Videbech.

For levede vi i et samfund uden overgreb, misbrug og ikke mindst stress, ville han stort set blive arbejdsløs, påpeger han.

Det samfund lader dog vente på sig, så indtil da er der al mulig god grund til at hjælpe de mennesker, som lider af depression. Og på nogle områder er der nemlig lighedspunkter mellem ”mors lille hjælper” og ”lykkepiller”.

– SSRI-præparater er i gåseøjne antistress-piller. Sådan at forstå, at de er gode til at dæmpe symptomer på stress som led i depression, siger Poul Videbech.

Flere kvinder end mænd rammes af stress – og stress, angst og depression er nært beslægtede og kan udløse hinanden. Ifølge professoren er der gode grunde til, at stress er et større problem blandt kvinder end mænd, og at angst og depression dermed også er det.

– Kvinder er dobbelt så belastede som mænd. Begge køn skal være udearbejdende og sørge for deres karriere, men i sidste ende tillægges kvinder et større ansvar for familiens ve og vel.

– Når belastningen stiger, er det ofte kvinder, der rager kastanjerne ud af ilden. Hvem har slutansvaret for familien? Det er kvinder, siger professoren og anerkender, at der dog også findes mænd, der har den rolle.

Birgit Petersson, der er foregangskvinde i medicinsk kvindeforskning, ser også sammenhæng mellem de langt flere deprimerede kvinder end mænd og det samfund, vi lever i.

– Kvinder har det tidsbundne arbejde. Det er i høj grad dem, der henter børn efter job, og dem, der giver børnene mad til et bestemt tidspunkt.

– Der er selvfølgelige masser af hjem, hvor forskellen er ved at udligne sig, men det tidsbestemte hører stadig mere til kvinders liv, mener hun.

– Det betyder, at kvinder hele tiden hænger i en klokkestreng, og hele tiden er stressede, fordi de skal nå noget. Samtidig har de dårlig samvittighed og skamfølelse over ikke at tage sig godt nok af deres børn. De ting er hyppigere hos kvinder, påpeger Birgit Petersson.

Oveni kan man lægge nutidens perfekthedskultur, som i højere grad rammer unge kvinder end mænd.

– Så der er masser af kønsbundne faktorer, siger hun.

Men der er også mere subtile forskelle på kønnene, som spiller ind på kvinders øgede tendens til depression. Man ved fra psykologien, at kvinder generelt er mere pligtopfyldende, stiller større krav til sig selv og bekymrer sig mere – også om at leve op til kravene.

Desuden har kvinder historisk fået rollen som den mindre kompetente af de to køn, påpeger Birgit Petterson.

– Teorien om kvinders tillærte hjælpeløshed er ganske velunderbygget. Den spiller også en rolle i forhold til, at kvinder er mere deprimerede end mænd, forklarer hun.

– Perfektionisme, skam og skyldfølelse er voldsomt stressende følgesvende i kvinders liv, tilføjer hun.

Lagt sammen med slutansvaret for familien og det tidsbundne arbejde mener de to eksperter, at det selvfølgelig sætter sine spor hos kvinderne. Som Birgit Petersson udtrykker det:

– Der er ingen tvivl om, at der er nogle svære livsbetingelser i det moderne samfund, som er medvirkende til, at kvinder er overrepræsenteret i forhold til depression.

Der findes også en anden udbredt forklaring på, hvorfor kvinder er mere deprimerede end mænd. Den handler om de hormone.

Forskning viser, at østrogen spiller ind. For eksempel ser man en sammenhæng mellem depression og graviditet, fødsel, abort og også menstruation.

– Der findes kvinder, som er voldsomt belastede af PMS. Hos nogle kvinder, der lider af depression, ser vi en klar forværring præmenstruelt. Det skal være okay at sige højt. For det kan ikke bortforklares, siger Poul Videbech.

– Tilsvarende ser vi, at nogle kvinder ikke kan tåle p-piller, men bliver deprimerede af dem eller endog får selvmordstanker, tilføjer han.

Hormonforklaringen er kontroversiel, fordi den kan udnyttes til stigmatisering af kvinder, som hysteriske og svage på grund af deres menstruation. Poul Videbech bekræfter uden tøven, at biologiske forskelle mellem kønnene altid er blevet og fortsat bliver brugt mod kvinder.

Det er også Birgit Peterssons bekymring, for hun ser faktisk, at vi som samfund er på vej tilbage til noget, vi ellers var på vej væk fra, nemlig sygeliggørelse af kvinders præmenstruelle og klimakterielle symptomer.

– Det er for opadgående igen. Efter ganske mange år, hvor man godt vidste, at det kun var en lille gruppe kvinder, der havde svære symptomer, så italesættes det i dag mere.

– Der er få kvinder, der virkelig lider under det, og de skal behandles. Men nu lister det sig stille ind igen, at man er syg, når man har menstruation eller er i overgangsalderen. Problemet er, at det smitter, når man taler om det, så flere får symptomer, påpeger hun.

Omvendt mener Poul Videbech, at man næppe gør kvinder en tjeneste ved at fortie de hormonelle aspekter i depression, som nogle kvinder lider ganske alvorligt under.

Selv om hormonsvingninger kan bruges til at undergrave kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, bør ligestilling måske også tænkes ind i et helbredsperspektiv, mener han.

Arbejdsmarkedet er et godt eksempel. Det er i høj grad indrettet på mændenes præmisser, påpeger Poul Videbech, og et velkendt eksempel på dét er kvinders lavere løn som følge af graviditet og barsel. Der er med andre ord forskelle på kønnene, som vi som samfund burde tage mere hensyn til, mener professoren.

– Der er livssituationer, som særligt kvinder har, som samfundet kunne anerkende meget mere. Og som også ville have en positiv effekt på udbredelsen af depression, mener Poul Videbech.

Artiklen blev udgivet i Psykologi 02, 2024.