3 gode tips til rabarber
- Kombinér altid rabarber med noget sødt - for eksempel sukker, jordbær, vanilje eller andre søde frugter, som vil give modspil til den syrlige smag i rabarber.
- Rabarber kan holde sig i køleskabet i en uge og også fryses ned
- Husk dog altid at fjerne de grønne blade på rabarber, inden du bruger stænglerne, da de kan være lidt giftige. Dette gælder naturligvis også, hvis du fryser rabarberen ned eller opbevarer den i køleskabet.
5 gode grunde til at spise rabarber
- De smager godt
- De er supersunde
- Der er få kalorier i
- De styrker immunforsvaret
- De er gode for fordøjelsen
Der er få kalorier i rabarber
Du får få kalorier og masser af mæthed, når du spiser rabarber, og så viser undersøgelser, at rabarber også indeholder stoffer, der kan beskytte dig mod hjerte-kar-sygdomme.
Rabarber er botanisk set en grøntsag
Selv om mange af os opfatter rabarber som en frugt, er den botanisk set en grøntsag, der har et lavt kalorieindhold (40 kcal pr. 100 gram) og et højt indhold af fibre. Det vil sige, at du får meget mæthed for få kalorier, når du spiser rabarber.
Rabarber - god for fordøjelsen
Takket være et højt fiberindhold er rabarber også godt for fordøjelsen og har været brugt som et middel mod forstoppelse.
Rabarber kan beskytte mod hjerte-kar-sygdomme
Rabarber får sin røde farve fra antocyaniner, der er farvestoffer og antioxidanter, som undersøgelser har vist kan beskytte os mod flere former for hjerte-kar-sygdom.
Rabarber styrker immunforsvaret
Rabarber har et højt indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret.
Spis ikke rabarber på daglig basis
Måske har du prøvet at få den ru fornemmelse på tænderne, når du spiser rabarber? Det skyldes indholdet af oxalsyre, som kan ætse tandemaljen en smule og nedsætte kalciumoptagelsen fra maden. Derfor skal du heller ikke spise rabarber på daglig basis.
[[{"fid":"49226","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":350,"width":612,"alt":"rabarber","class":"media-element file-default"}}]]