Salaten her er en fryd for øjet med de grønne, gule og røde farver. Det søde, det skarpe og det røgede passer rigtig godt til hinanden. Forbered det hele i god tid, og bland salaten til sidst, så det friske look bevares
4 personer
Tid i alt 15 min
Det skal du bruge
4 håndfulde blandede små salater
1 bdt. små røde radiser
2 spsk. bredbladet persille nippet i små blade
1-2 spsk. nippet dild, olivenurt eller bronzefennikel
1 lille honning- eller netmelon
12-16 tynde skiver røget
mørbrad, røget andebryst eller lomo (tørret svinekam)
Dressing
½ spsk. æble- eller hindbærvineddike
1 stk. dijonsennep
2 tsk. flydende honning
ca. 2 spsk. olivenolie
lidt citron eller appelsinsaft
salt og kværnet peber
Tilbehør
tynde skiver ristet brød
Salat med melon, røget kød og radiser
Skyl og slyng salaterne. Læg dem på køl i en plastpose, så de bliver helt sprøde.
Rens radiserne, og nip krydderurterne. Læg dem på køl i hver sin pose/boks indtil brug.
Halvér melonen; skrab kernerne ud, og lav små kugler med et kuglejern, eller skær i terninger.
Pisk dressingen sammen, og smag til.
Anret salater, melon og krydderurter på et fad eller i dybe tallerkener. Skær radiserne i skrå skiver, og drys dem over.
Læg tynde skiver kød i midten, kværn lidt peber over, og dryp med dressingen.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.
Hvis du mangler inspiration til flere lækre salater, kan du finde mere herunder: