1. Tacos: Bland mel og salt i en stor skål. Rør vand og olie i. Ælt dejen sammen på et meldrysset bord, til den er glat og smidig. Tilsæt evt. mere mel eller mere vand, hvis det er nødvendigt. Lad dejen hvile i 10-15 minutter.
2. Del dejen i 8 stykker. Rul hvert stykke ud med en kagerulle i en cirkel på 15-20 cm i diameter. Steg dejcirklerne i olie på en pande i 2 minutter på hver side, til de er gyldne. Hold dem varme, til de skal spises.
3. Grøntsagsfyld: Pil rødløg, og skær det i tynde både. Snit spidskål fint, gerne på et mandolinjern. Rens snackpeberfrugterne, og skær dem i tynde strimler. Anret grøntsagerne i små skåle. Anret jalapeños og yoghurt i skåle. Hak koriander. Skær limefrugter i både. Sæt det hele frem på bordet.
4. Stegt fisk: Skær fisken i mindre stykker, og drys med chiliflager. Steg dem i olie på en pande i 3 minutter ved høj varme. Servér fisken direkte fra panden eller i en skål på bordet, så hver især ved bordet selv kan sammensætte tacos med fyld.