Korma er en indisk klassiker, der heldigvis er supernem at lave selv. Husk at lade kyllingekødet marinere længe (8-24 timer), så det bliver mørt og smagfuldt. Her får du opskriften på kylling korma med basmatiris
4 personer
Tid i alt 40 min
DET SKAL DU BRUGE
500 g kylling i strimler
2 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
2 spsk. olivenolie
1 dl yoghurt naturel 3,5 %
1 limefrugt
2 spsk. garam masala
1 spsk. karry
salt og peber
SAUCE
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. garam masala
1 dåse kokosmælk
2 spsk. koncentreret tomatpuré
salt og peber
TILBEHØR:
4 dl basmatiris
20 g mandelflager
1 håndfuld frisk koriander
Opskrift - sådan laver du kylling korma med basmatiris
Læg kyllingekødet i en skål eller frysepose. Pil og riv hvidløg. Skræl og riv ingefær. Rør hvidløg og ingefær sammen med olie, yoghurt, friskpresset limesaft og krydderier. V
end kyllingekødet i marinaden, og lad det marinere 8-24 timer i køleskabet.
TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på pakken.
SAUCE: Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Steg dem i olie i en gryde, til løgene bliver klare. Tilsæt marineret kylling, og lad det stege, til kødet er brunet. Krydr med garam masala, og vend rundt. Tilsæt kokosmælk og tomatpuré, og bring blandingen i kog.
Lad retten simre i 20 minutter. Smag til med salt og peber. Servér med ris, og drys med mandelflager og koriander.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.