Opskrift på roastbeef med stegte kartofler.
Mad

Roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat

16. april 2021
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Madplan for uge 29: Ugens fredagsopskrift er roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat. Få opskriften på roastbeef og tilbehør til roastbeef her!
55 min

Roastbeef

  • 1 kg roastbeef
  • salt og friskkværnet peber
  • olie til stegning

Stegte kartofler

  • 700 g kartofler
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk. olivenolie

Tomat-æble-salat

  • 2 æbler
  • 4 tomater
  • 1 rødløg
  • 3 spsk. friske basilikumblade
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. mørk balsamicoeddike

Opskrift - sådan laver du roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat

  1. Tænd ovnen på 200°. Dup roastbeefen tør, og krydr med salt og peber. Brun stegen på alle sider i lidt olie på en glohed pande. Steg roastbeefen færdig i ovnen i ca. 25 minutter. Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile, mens du steger kartoflerne.
  2. Stegte kartofler: Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Fordel kartoffelskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og dryp med olie. Steg kartoflerne møre og sprøde i ovnen i ca. 30 minutter ved 200°.
  3. Tomat-æble-salat: Skyl æbler og tomater, og skær dem i tynde skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Bland æble, tomat og rødløg i en skål. Hak basilikum fint, og rør det sammen med olie og balsamico. Hæld dressingen over salaten. Servér som tilbehør til roastbeef skåret i tynde skiver og stegte kartofler.

TIP:Hvis der er roastbeef tilovers, er weekendfrokosten reddet – en roastbeefmad med det hele!

Læs også