varmrøget laks
Mad

Rødbederøsti med varmrøget laks og sauce verte

3. november 2016
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Prøv en kulørt version af de sprøde kartoffelpandekager her serveret med lækker laks. Her får du opskriften på rødbederøsti med varmrøget laks og sauce verte
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g varmrøget laks
  • 250 g kartofler
  • 250 g rødbeder
  • 1 løg
  • 2 æg
  • salt og friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning
  • 2 dl cremefraiche 9 %
  • saft af 1 citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 1 bundt kørvel

Opskrift - sådan laver du rødbederøsti med varmrøget laks og sauce verte

1. RØDBEDERØSTI: Skræl kartofler og rødbeder, og riv dem groft på et rivejern. Pres væden fra i en sigte. Pil løget, og riv det groft. Bland de revne grøntsager med æg, salt og peber. Opvarm olie på en slip let-pande. Form rødbedemassen som små, flade pandekager (ca. 2 spsk. pr. røsti), og steg dem i 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne.

2. SAUCE VERTE: Rør cremefraiche sammen med citronsaft, salt og peber. Hak krydderurterne fint, og rør dem i dressingen.

3. Pil skindet af laksen, pluk den i mindre stykker, og servér med rødbederøsti og sauce verte.

Prøv også: Bagte rødbeder med gedeost, dressing og nødder

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kylling i hvidvin og estragon - Få opskriften her

Onsdag: Kødboller i tomatsauce og persille-crostini - Få opskriften her

Torsdag: Bistro-salat med pocheret æg - Få opskriften her

Læs også