Skøn hverdagsmad! Stegte sild er virkelig god mad. Ristede kartofler eller med dejligt rugbrød til og her også med en fyldig grønkålssalat. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 30 min
INGREDIENSER
4 sildefileter
2 tsk. dijonsennep
lidt plukket timian
salt og peber
rugmel
olie + smør til stegning
SALAT
100-150 g grønkål
¼ dl citronsaft
1 spsk. flydende honning
1 tsk. dijonsennep
3-4 spsk. god olivenolie
50 g ristede mandler
50 g tørrede tranebær
salt
TILBEHØR
ristede kartofler eller rugbrød
Stegte sild med sennep og grønkålssalat
Fjern de værste ben fra sildene, og klip finnerne af. Smør dem med sennep, og krydr med salt og peber på kødsiden.
Luk dem sammen; vend dem i rugmel, og steg dem i olie og smør på en varm pande. De skal have moderat varme i 8-10 minutter alt i alt (ellers tjek forsigtigt, om de er gennemtilberedte, ved at løfte op i den ene filet).
Rib grønkålen; kassér stokken, og hak kålen fint. Rør citronsaft, honning, sennep og olivenolie sammen.
Kom grønkål, tranebær og mandler i dressingen, og smag til med salt.
Servér sildene med grønkålssalat og ristede kartofler eller rugbrød.