Hvis du hævder, at du ikke kan lide rosenkål, er det, fordi du aldrig har smagt det stegt i smør med parmesan på toppen! Her får du opskriften på torsk med ristet rosenkålssalat
4 personer
Tid i alt 25 min
Det skal du bruge
800 g torskeloin
salt og friskkværnet peber
frisk timian
smør til stegning
Rosenkålssalat
30 g usaltede pistacienøddekerner
500 g rosenkål
2 spsk. smør til stegning
salt og friskkværnet peber
30 g parmesan
Til servering
godt brød
Torsk med ristet rosenkålssalat
Rosenkålssalat: Hak pistacienødderne; rist dem let på en tør pande, og stil dem til side. Skyl rosenkål; skær bunden af, og skær dem i kvarter.
Steg dem i smør på en pande, til de er flot gyldne. Krydr med salt og peber, drys med ristede pistacienødder, og vend rundt. Anret rosenkålssalaten på et fad, og drys med friskhøvlede parmesanflager.
Torsk: Krydr torskeloin godt med salt, peber og timianblade. Steg torskeloin i smør på en pande i ca. 3 minutter på hver side. Servér med rosenkålssalat og godt brød.
TIP: Fjern evt. de yderste blade fra rosenkålen, hvis de ikke er pæne