Det er ikke til at komme udenom - butter chicken smager simpelthen formidabelt. Kast dig ud i det indiske køkken med kyndig vejledning fra opskriften herunder.
Den traditionelle indiske butter chicken har selvfølgelig et mere indisk navn end det engelske. Den går under navnet murgh makhani, og er kendt fra 1950'erne. Dengang blev retten opfundet ved et tilfælde, da en rest blev rørt i en tomat og smør-sovs.
Du har måske undret dig over, hvorfor retten hedder butter chicken - altså smørkylling - når der kun er 25 gram smør i retten. Svaret er faktisk meget simpelt: Det skyldes, at murgh makhani betyder kylling med smør på indisk.
De mest populære indiske retter herhjemme er butter chicken, tikka masala og korma. De kan heldigvis alle sammen laves hjemme i eget køkken. Er du stadig ikke overbevist? Se også denne opskrift på butter chicken!
I bund og grund minder de to retter temmelig meget om hinanden, men den helt store forskel ligger i, at butter chicken er mere cremet og indeholder mindre tomat end chicken tikka masala. Derudover siges det, at butter chicken er opfundet i Indien, mens chicken tikka masala menes at være kokkereret første gang i England. Retterne har dog dét tilfælles, at de smager krydret på den helt rigtige måde og samtidig er nemme at lave.
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.