En klassisk gryderet, der smager helt fantastisk og kan nydes af både børn og voksne. Her får du opskriften på enebærgryde med bagt kartoffelmos og hasselnødder
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 30 min
DET SKAL DU BRUGE
250 g champignoner
2 spsk. smør til stegning
1 løg
8 tørrede enebær
1 stilk frisk rosmarin
2 spsk. hvedemel
salt og friskkværnet peber
500 g svinekød i tern
2 dl mælk
2 dl piskefløde
2½ dl cremefraiche 18 %
evt. madkulør
BAGT KARTOFFELMOS
1 kg kartofler
25 g smør
½ dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
2 æg
50 g hasselnøddekerner
frisk rosmarin
4 små ovnfaste forme
Enebærgryde med bagt kartoffelmos og hasselnødder
BAGT KARTOFFELMOS: Skræl kartoflerne, og skær dem i tern.
Kog dem møre i en gryde med usaltet vand. Hæld vandet fra kartoflerne.
Tilsæt smør og fløde, og mos kartoflerne med et piskeris eller en kartoffelmoser. Smag til med salt og peber, og stil til side.
ENEBÆRGRYDE: Rens champignoner, og skær dem i skiver. Steg dem gyldne i halvdelen af smørret på en pande med høje kanter.
Pil og hak løget, og lad det stege lidt med på panden. Hæld pandens indhold over i en skål, og stil til side.
Knus enebær og rosmarinnåle i en morter, og vend det sammen med mel og 1 tsk. salt i en skål. Vend kødet i blandingen.
Smelt resten af smørret på panden, og brun kødet godt på alle sider. Hæld mælk og fløde på panden, og bring saucen i kog. Tilsæt cremefraiche, stegte svampe og løg, og lad retten simre i 30 minutter.
Smag til med salt og peber, og farv evt. saucen med lidt kulør.
BAGT KARTOFFELMOS, FORTSAT: Tænd ovnen på 220°. Del æggene, og pisk æggeblommer i kartoffelmosen. Hak hasselnødderne fint, og vend halvdelen i mosen.
Pisk æggehviderne stive i en skål, og vend dem i kartoffelmosen. Fordel kartoffelmosen i smurte ovnfaste forme, og drys med de resterende hakkede hasselnødder. Sæt formene i ovnen i 20-30 minutter, til mosen er gylden i overfladen.
Drys med rosmarin, og servér med enebærgryde.
Herunder får du flere lækre opskrifter på gryderetter