kartoffel og porre suppe med bacon knas opskrift
Mad

kartoffel og porre suppe med bacon-rugbrødknas

16. juli 2021
Af: Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
En god portion kartoffel-porre-suppe med sprød bacon er ikke til at sige nej til. Knas af bacon og rugbrød giver et perfekt modsætning til suppens cremede konsistens. Her får du den bedste opskrift på nem kartoffel-porre-suppe.
4 personer
Tid i alt 35 min

Det skal du bruge

  • ½ kg kartofler
  • 3-4 porrer 
  • 50 g smør
  • 1 l hønsebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 løg
  • salt og peber
  • 1 bundt purløg

Baconknas

  • 75 g bacon
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 spsk. olivenolie

Tilbehør

  • evt. ristet rugbrød eller groft brød

Opskrift - sådan laver du kartoffel-porre-suppe med bacon-rugbrød-knas

Bacon-rugbrød-knas

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Skær bacon i små tern, og steg dem sprøde på en pande.
  3. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  4. Smuldr rugbrødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Vend brødkrummerne i olie, og rist dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er sprøde.
  6. Bland med bacon.

Suppen

  1. Skræl og skær kartoflerne — de skal være små tern.
  2. Rens og snit porrer — tynde skiver.
  3. Smelt smør i en gryde, og steg kartofler og porrer let — de skal ikke tage farve.
  4. Tilsæt bouillon, og bring retten i kog. Lad suppen koge i ca. 15 minutter, til alt er mørt.
  5. Blend suppen cremet i en blender, og hæld den tilbage i gryden. Du kan også bruge stavblender direkte i gryden.
  6. Tilsæt piskefløde, kog op, og smag til med salt og peber.
  7. Servér suppen toppet med finthakket purløg og baconknas og evt. ristet brød ved siden af.

Er du på udkig efter flere opskrifter på suppe? Så se med her:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også