Mix hindbærrets sødme med den fine syrlighed fra ribs og lime. De fine tørrede hibiscusblade giver også syrlighed, og samtidig bidrager de til den flotte røde farve
Opskrift - sådan laver du hindbærmarmelade med ribs, lime og hibiscus
Bland hindbær, ribs og hibiscusblade med syltesukker, og lad det trække i 1 time. Varm det meget langsomt op, til det knap når kogepunktet. Lad det småsimre i 10 minutter. Fjern evt. det skum, der dannes langs kanten.
Tilsæt limeskal og saft, og smag på syltetøjet. Lav en stivelsesprøve på en lille tallerken, og stil den i køleskab. Se om tykkelsen er tilpas, ellers kom lidt mere af syltesukkeret i, og kog igen i 4-5 minutter.
Kom det på rene, skoldede glas, og luk dem med film, syltepapir og/eller skoldede låg. Opbevares på køl efter åbning.