Man skulle tro, at denne klassiske ret er blevet opfundet på en restaurant i Paris, men faktisk har retten ikke så meget med Frankrig at gøre. Dens oprindelse er uklar, men det menes at være en dansk klassiker.
Traditionelt set serveres retten på franskbrød, og det kan være dér de franske associationer opstår. Men du kan sagtens bruge andre typer af lyst brød, som f.eks. toastbrød eller ciabattabrød. Hvis du vil have en lidt mere rustik udgave, kan du også sagtens bruge rugbrød.
Der er mange forskellige holdninger til, hvordan bøffen skal steges. Derfor bør du stege den præcis, som du bedst selv kan lide den. I denne opskrift steges bøffen, så den er rød i midten.
Fødevarestyrelsen anbefaler af hensyn til fødevaresikkerheden at gennemstege hakket kød. Når hakkebøffen er helt gennemstegt, er du sikker på, at alle bakterier er dræbt.