1. Rens svampene, skær dem i skiver, og steg dem i smør i en gryde ved kraftig varme, indtil de er gyldne.
2. Læg svampene til side på en tallerken. Pil og hak løg og hvidløg, og svits det i gryden. Tilsæt evt. lidt mere smør. Krydr med salt og peber. Skyl risene; kom dem i gryden, og vend rundt. Hæld hvidvin i gryden, og lad vinen fordampe. Tilsæt varm bouillon lidt efter lidt, så risene er akkurat dækkede hele tiden. Lad risene koge i ca. 40 minutter, indtil de er al dente. Tænd ovnen på 175°. Fordel serranoskinken på en bageplade med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 5 minutter, til den er sprød. Rør revet parmesan i risottoen, og smag til. Skyl grønkålen; riv den i grove stykker uden stilke, og vend grønkål og svampe i risottoen. Pynt med sprød serranoskinke, og servér straks.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UNGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Forårssalat med persillepesto – Få opskriften her
Tirsdag: Asiatisk jordskokkefad med laks – Få opskriften her
Onsdag: Chilifyldte butternutsquash – Få opskriften her
Fredag: Honning-senneps-kylling med hasselback-kartofler – Få opskriften her