1. Grøntsags-crumble: Skær blomkålshovedet i mindre buketter. Pil og hak løg og hvidløg, og steg det sammen med spidskommen i olie på en pande i 2 minutter. Tilsæt blomkålsbuketterne, og steg videre, til blomkålen tager farve.
2. Tilsæt tomater fra dåse, og vend rundt. Snit spidskålen fint, og vend det sammen med blomkålsblandingen på panden. Tilsæt hakket persille. Hæld pandens indhold i et smurt ovnfast fad. Hak brødet til grove krummer, og bland dem med revet parmesan, olie, sesamfrø og alle kerner. Fordel brødblandingen over grøntsagerne, og bag dem i en 180° varm ovn i 30 minutter.
3. Læg torsken i en lille bradepande beklædt med bagepapir, og dryp med olie. Skær citronen i tynde skiver, og læg dem på fisken. Krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen ved 180° i 12-15 minutter, og servér straks sammen med grøntsags-crumble.