Kylling i rosmarin er nem mad til mange - perfekt en hverdagsaften. Her får du opskriften på kylling i rosmarin med appelsinsauce og vilde ris.
4 personer
INGREDIENSER
1 hel kylling (ca. 1,5 kg)
25 g smør til stegning
2 spsk. olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber
3-4 kviste frisk rosmarin
2 spsk. honning
2 spsk. balsamicoeddike
4 usprøjtede appelsiner
2 løg
1 hønsebouillonterning
200 g vilde ris
Sådan laver du kylling i rosmarin med appelsinsauce og vilde ris
Partér kyllingen i ca. 8 stykker. Varm smør og olie op i en stegegryde. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber, og brun dem i gryden lidt ad gangen, til de er gyldne.
Læg alle de brunede kyllingestykker tilbage i gryden sammen med rosmarin, honning og balsamico.
Skyl appelsinerne. Pres saften fra to af dem ud over kyllingen. Skær de andre to appelsiner i skiver, og læg dem i gryden. Pil og hak løgene, og kom dem i gryden. Tilsæt bouillonterningen. Læg låg på gryden, og lad retten simre i 35-40 minutter.
Skyl risene, og kog dem i letsaltet vand ca. 35 minutter. Kom risene i gryden lige før servering.
Pynt evt. med friske rosmarinkviste og appelsinskiver.
TIP: Vilde ris har et højere indhold af vitaminer og mineraler end hvide ris.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.