Jordskokkesuppe er en rigtig dejlig og tyk suppe, som næsten alle kan lide. Generelt er supper, som er lavet på rodfrugter, meget tykke i konsistensen, men de er ofte også meget cremet, hvilket er utroligt lækkert. En jordskokkesuppe kan serveres både som en forret eller hovedret og man har rig mulighed for, at tilberede den enten som en vegetarret eller en ret til kødædere.
Det er ikke alle supper der er gode som vegetarretter, i hvert fald ikke hvis de skal serveres som hovedret. Det skyldes at man som vegetar har brug for næring i sin kost, som man ellers ville have fået fra kød. Derfor er jordskokkesuppe god, fordi den indeholder massere af gode kulhydrater og proteiner. På den måde kan man med ro i sindet spise en dejlig jordskokkesuppe til middag, uden at være nervøs for at man ikke får nok proteiner. Man kan gøre suppen ekstra fuld af proteiner ved at blende bønner eller ærter i den.
Skal jordskokkesuppen bruges til hovedret og har du ikke noget problem med kød, så er der mange muligheder for at spice din suppe op med kød. Især fisk kan være rigtigt lækkert i en jordskokkesuppe, men der er mange muligheder for at kombinere kød i jordskokkesuppen.
Jordskokken er ikke den pæneste rodfrugt på denne jord, men det grimme ydre kan snyde, for den smager himmelsk - når den er tilberedt på den rigtige måde. Jordskokken kan bruges som en dejlig substitut for kartofler og er rigtig god i salater.
Du kan spise jordskokkerne både rå og tilberedte. Spises jordskokken rå har den en sødme og en nøddeagtig smag og vil være dejlig sprød. Tilbereder du derimod jordskokken bliver den meget blød i konsistensen og vil stadig være sød, men smage lidt mere af ”jordbund”.