1. Sæt en stor gryde vand over til æg.
2. Klip eller skær baconen i små stykker. Steg den på en varm pande, evt. med lidt olivenolie.
3. Pluk og skyl salaterne. Tør dem grundigt, eller slyng dem i en salatslynge.
4. Salt det kogende vand; slå æggene ud i hver sin kop med 1 tsk. eddike i hver. Rør i det kogende vand med en ske, så du skaber en lille ”hvirvelstrøm”. Plump 1-2 æg i ad gangen, og fold hviderne ind over blommen med en ske. Lad dem pochere i 2-3 minutter, og tag dem op med en hulske. Læg dem i en skål med koldt vand eller forsigtigt på et stykke køkkenrulle. Skær kanterne rene, så de ser fine ud. Fortsæt med alle 6 æg.
5. Rør imens de 2 slags sennep med honning, eddike, olivenolie, salt og peber.
6. Kom bacon i vinaigretten, og anret salaten toppet med æg, masser af vinaigrette og et skud peber. Servér straks.
TIP: Er det for uoverskueligt at bruge pocherede æg, er salaten også virkelig god med smilende, kogte æg.
Til den fuldendte julebrunch hører også:
Mandarinsjus - Få opskriften her
Snegle med chorizo, spinat og ost - Få opskriften her
Butterdejstærter med gedeost og laks - Få opskriften her
Yoghurt med appelsin, passionsfrugt og chokolademysli - Få opskriften her