Læs alle artikler fra feminas dækning af fødeområdet: "Efter fødslen følte jeg mig magtesløs"

Det hele begyndte med kvindernes egne vidnesbyrd.

I december 2020 bragte femina fem: Fra Laura Holm, Susan Jensen, Mie Ryborg-Larsen, Pernille Bak og Nanna Sofie Lykkegard Frandsen.

De fortalte alle om utrygge fødsler.

Efter dem kom jordemødre og eksperter til orde og hjalp os med at forstå, hvorfor så mange kvinder har en utryg fødsel.

I februar 2021 var kritikken så massiv, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) reagerede. I et interview med femina lovede han nationale rettigheder til gravide og fødende.

I april 2021 meldte Jordemødre for Ligeløn ud, at de ikke ville lade sig ansætte i nye stillinger, før de var blevet lovet bedre løn. Det havde over 1000 jordemødre- og jordemoderstuderende skrevet under på. Et ligelønsopgør på tværs af traditionelle kvindefag var på vej.

En uacceptabel situation

Det bulrede videre i efteråret, hvor især fødeafdelinger i Region Hovedstaden havde mange ledige stillinger.

Sundhedsministeren tøvede stadig med at gøre alvor af de løfter, han havde givet i februar. Selvom han kaldte situationen for uacceptabel.

Travlheden fik 105 jordemødre på Hvidovre Hospital til at skrive under på et brev, hvor de udtrykte den største bekymring: De frygtede, at et barn kunne dø.

Da finansloven for 2022 landede i december 2021, fulgte der endelig penge med: Der blev afsat 475 mio. kroner til fødeområdet frem til 2025.

Senere blev midlerne fordelt, og det blev blandt andet besluttet, at førstegangsfødende skal have ret til todages ophold efter fødslen.

Men især i Region Hovedstaden bliver fødegangene ved med at have mange ledige stillinger, og fødende fortæller om utrygge oplevelser.

Her kan du læse alle artiklerne fra feminas dækning

7. december 2020: Laura Holm og hendes kæreste havde været hjemme med deres nyfødte datter i et par timer, da datteren blev blå og lilla.

De blev genindlagt, og en sygeplejerske sagde, at det ikke var sikkert, datteren havde overlevet, hvis de ikke var kommet ind.

8. december 2020: Under sin graviditet havde Susan Jensen kvalme, hun kastede op og tabte sig voldsomt.

Hun havde graviditetssygdommen Hyperemesis gravidarum og kæmpede for at få den rette behandling, mens det stod på. Efter fødslen blev hun diagnosticeret med PTSD.

9. december 2020: Pernille Bak fødte sin førstefødte på hospitalet i 2015.

– Det føltes upersonligt og samlebåndsagtigt for en begivenhed, der for os var så intim, sagde hun.

Derfor valgte hun at føde sin datter hjemme i 2018.

10. december 2020: Mie Ryeborg-Larsen var bekymret for, om hun kunne håndtere smerterne under fødslen og endte med selv at købe privat fødselsforberedelse og ammerådgivning, fordi det offentlige ikke kunne tilbyde hende tilstrækkelig hjælp.

– Mælken løb til, men hver gang jeg skulle amme, føltes det, som om babys tunge og gane var spækket med tusindvis af sylespidse pigge, der borede sig ind i brystvorterne. Jeg blev anspændt, og tårerne trillede, skrev hun.

11. december 2020: Nanna Sofie Lykkegaard Frandsen fik dødsangst, efter hun var indlagt med svangerskabsforgiftning.

– Selv med det dyre Rolls Royce-forløb på familieambulatoriet med 'Kendt Jordemoderordning', psykoterapeut og fast læge oplever jeg svigt.

11. december 2020: – Min generation er en generation af kvinder, der er blevet bedt af kommunen om at ”tælle vores æg” – i kampagner betalt med vores egne skattekroner. Nu er vi gravide, og så bliver vi på forhånd bedt om at forlade hospitalet, få timer efter vi har født vores første barn.

Sådan skrev feminas chefredaktør Isabella Hindkjær i denne kommentar.

18. december 2020: Den danske fødselskultur er så presset, at svigt og overgreb på linje med dem, MeToo-debatten har afsløret, er blevet dagligdag. Det fortalte de to jordemødre, Charlotte Falk og Gry Senderovitz, i dette interview.

De frygter for fremtidens fødsler og jordemoderfagets fremtid. Mesterlæren er ved at gå tabt, mener de.

27. december 2020: Marie Juel Hagbarth Rasmussen er både mor og uddannet jordemoder.

Hun fik en belastningsreaktion, efter hun havde født sin datter, Karen. Hun turde ikke gå en tur alene med datteren, med mindre en anden gik med – ofte hendes mor.

Hun ville ønske, det havde været nemmere at tale åbent om.

4. januar 2021: Hvis man kunne give fødselsforberedelse i pilleform, er forsker Rikke Maimburg overbevist om, at alle ville få den.

Der er nemlig så mange gode sundhedsmæssige effekter af at være godt forberedt til fødslen og det at blive forælder.

Men i Danmark har du ikke ret til fødselsforberedelse. Det er blot en anbefaling, som regioner og fødesteder kan vælge at følge.

8. januar 2021: Hvorfor har så mange kvinder en dårlig fødselsoplevelse?

Det forsøgte denne artikel at finde svar på med bidrag fra blandt andre jordemoder, ph.d. og adjunkt ved SDU, Katja Schrøder.

Hun fremhævede, at de kvinder, der bliver mødre i dag, er opvokset i et konkurrence- og præstationssamfund. Og så kan fødslen hurtigt også blive en præstation.

11. januar 2021: – Der er noget helt galt, som vi bliver nødt til at tale om.

Sådan skrev politiker Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i denne kommentar efter sin anden fødsel på Rigshospitalet, hvor hun oplevede et personale, der knoklede, men havde alt for travlt.

Ifølge hende bør hverken familier eller ansatte udsættes for det pres, der er på fødegangene.

14. januar 2021: I december 2020 meddelte Hvidovre Hospital, at de ønskede at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem otte timer efter fødslen, men det blev afvist i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

– Man taber nogle på gulvet, hvis man sender dem hjem for tidligt. Det er også udtryk for, at man ser fødslerne på linje med alle andre opgaver på et hospital, hvor man sender folk hjem, så snart det kan lade sig gøre. Man er nødt til at anerkende, at det at føde et barn vender op og ned på alt, sagde Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

28. januar 2021: – Når jeg er langt over halvvejs i denne såkaldte sårbare graviditet, får jeg ekstra tid hos den samme jordemoder hele vejen frem til fødslen. Men hvis ikke jeg var sårbar, havde jeg gjort det samme som barnet indeni: Ligget i fosterstilling.

Sådan skrev Sisse Sejr i denne kommentar.

Sidst, hun var gravid, var hun ikke sårbar – men det blev hun af oplevelsen.

1. februar 2021: Petra Thorsen og Steffanie Anna Rask Bødskov er jordemødre på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

I denne artikel fortalte de om travlhed og undrede sig over, hvorfor rammerne for en ”normal” fødsel skal være så små og gøre så mange kvinder ulykkelige.

1. februar 2021: Jordemoder og forsker Christina Prinds mener, at vi som samfund bør tillægge fødslen større værdi i stedet for at tage den for givet.

Der ligger nemlig et uforløst potentiale i den - for en type sundhed, der hverken kan scannes eller sættes i skema: Det at mestre livet.

3. februar 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke blev kaldt i samråd, og fem partier i Folketinget krævede handling på fødeområdet.

– Det er skønne spildte kræfter, hvis man reparerer på det i stedet for at gøre det godt fra starten, sagde Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, med henvisning til de mange familier, der får en dårlig start på familielivet.

11. februar 2021: Danskerne er vant til at have rettigheder i mødet med sundhedsvæsenet, men på fødselsområdet er de næsten ikke-eksisterende.

Det undrede Sundhedsøkonom Jes Søgaard. Han mente, at gravide og fødende blev svigtet.

– Vi lever i et samfund, hvor vi gerne vil have fertiliteten op. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det, vi gør, fuldstændig fjollet. Vi skulle i stedet gøre det at være gravid og føde til en positiv oplevelse, sagde han.

12. februar 2021: Endelig svarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på kritikken. I et interview med femina fortalte han, at han ville indføre nationale rettigheder for gravide og fødende.

Han varslede blandt andet, at alle nybagte mødre skal have ret til et todages ophold på fødestedet, og at fødselsforberedelsen skal forbedres. Han åbnede også for en diskussion om mindre fødesteder.

19. februar 2021: Vidnesbyrd fra mødre og jordemødre fik sundhedsminister Magnus Heuncike til at love nationale rettigheder.

Hvad mener kvinderne, der banede vejen, om det?

7. april 2021: Debatten om fødeområdet blussede op igen, da over 1000 jordemødre- og jordemoderstuderende samlede sig i kampen om ligeløn.

De havde alle skrevet under på Jordemødre for Ligeløns erklæring om ikke at lade sig ansætte på ny, før de blev lovet bedre løn.

7. april 2021: Hvordan føles det at modtage en grundløn på 26.600 kroner, når ens primære arbejdsopgave er at sikre, at børn kommer sikkert til verden?

De føler sig til grin, nedværdiget og ydmyget af deres løn, fortalte jordemødre i denne artikel.

7. april 2021: ”Denne urimelige behandling af vores faggruppe har fået lov at stå på i alt for mange år, og derfor siger jordemødrene nu fra. Som jordemødre og jordemoderstuderende kræver vi handling fra Christiansborg.”

Sådan skrev jordemødrene i deres opråb.

20. april 2021: Hvis du skal forstå jordemødrenes kamp for ligeløn, skal du også kende tjenestemandsreformen fra 1969.

I løbet af foråret 2021 opstod en tværfaglig bevægelse for ligeløn, som udover jordemødre også talte blandt andre sygeplejersker og pædagoger. Deres fælles mål er et opgør med tjenestemandsreformen.

Her bragte femina en femtrinsrakt med alt det, du har brug for at vide om den.

27. april 2021: Hvad tjener en jordemoder egentlig? Det kan du læse i denne artikel.

3. maj 2021: Hvordan ser en jordemoders vagt ud på fødegangen

Jordemoder Ane Hass nåede at tilse fire fødende og varetage to fødsler i løbet af denne vagt. Hun måtte gå fra tre af de fødende, fordi en anden kvinde havde mere akut brug for hendes hjælp. Hun nåede at spise en banan og drikke et glas saft.

Efter vagten var hun træt og brugt.

1. juli 2021: ”Hvad med dem, der skal føde til december? Hvad med dem, der skal føde til april?”

Sådan spurgte 22 nyuddannede jordemødre i juli. De krævede bedre løn og langsigtede løsninger på fødeområdet, før de ville lade sig ansætte. 14 af dem stod frem i femina.

2. juli 2021: Hvordan føles det at have færdiggjort den uddannelse, man altid har drømt om – og så ikke tage et job som jordemoder? Er det ikke uansvarligt over for de fødende

Læs, hvad nyuddannede jordemødre svarede her.

2. juli 2021: Astrid Elkjær Sørensen er ph.d. i historie og postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i de traditionelle kvindefags kamp for ligeløn.

I denne artikel så hun tilbage på den kamp for ligeløn og omsorg, der blev igangsat i løbet af foråret 2021. I hendes øjne er den historisk.

Spørgsmålet er, om årtiers opgør mod uligeløn endelig bærer frugt?

10. august 2021: ”Det er en gylden tid som jordemodervikar i øjeblikket.”

Sådan lød det i en mail udsendt fra et vikarbureau, der i august forsøgte at få jordemødre til at tage vagter på fødegange i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

– Det er meget intenst. Det føles, som om det brænder. Der mangler rigtig mange jordemødre på landets fødegange, sagde jordemoder Marie Christiansen fra Jordemødre for Ligeløn.

12. august 2021: Efter femina bragte historien om de 70 ledige jordemodervagter, efterlyste flere partier, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skulle indkalde til forhandlinger.

– Det er dybt kritisabelt og bekymrende for, hvad man kan forvente som fødende, sagde Liselott Blixt (DF) om det høje antal af ledige jordemodervagter.

20. august 2021: Emma Bonde var en af de mange jordemødre, der sagde sin faste stilling op for i stedet at tage vikarvagter.

– Jeg håber også, politikerne opdager, at den store brug af vikarer er uholdbar og utrolig dyr for regionerne. Jeg vil gerne bidrage til at gøre det uholdbart, sagde hun.

31. august 2021: Den tværfaglige arbejdsgruppe for ligeløn, som jordemødre også er en del af, fremsatte et borgerforslag for ligeløn.

Det kom i kølvandet på sygeplejerskernes 10 uger lange strejke. De ønskede at få politikerne til at forpligte sig til at handle og indkalde til trepartsforhandlinger.

7. september 2021: I sommeren 2021 var Region Hovedstadens mangel på jordemødre så stor, at de bad ansatte i deres HR- og IT-afdelinger med jordemoderbaggrund om at tage vagter på fødegangen.

Det sagde chefkonsulent Dickte Noël Tofte ja til – 10 år efter, hun sidst havde arbejdet på fødegangen.

10. september 2021: Da regeringen fremsatte sit finanslovforslag i august 2021, var de fødendes rettigheder ikke med.

Før forhandlingerne gik i gang, varslede SF og EL, at de havde svært ved at se en finanslov for sig, der ikke prioriterede fødeområdet.

15. september 2021: Da sundhedsministeren i februar 2021 lovede nationale rettigheder til gravide og fødende, afventede han nye anbefalinger for svangreomsorgen fra Sundhedsstyrelsen. De skulle ligge klar, før han kunne vurdere, hvad de faktiske rettigheder skulle være.

De lå klar i september. Men både Jordemoderforeningen og Jordemødre for Ligeløn kritiserede, at anbefalingerne ikke var meget værd, hvis ikke der fulgte penge med.

24. september 2021: – Barren for fødselsomsorg er så lav lige nu. Vi får hentet en masse folk ind, og heldigvis får vi lukket de værste huller. Desværre er det på bekostning af et helt system og en masse gravide kvinder, der har krav på vigtige tjek i deres graviditet. Det er meget uholdbart og skrøbeligt.

Sådan sagde jordemoder-vikar Charlotte Hess-Skjærven, der var mødt ind som eneste dagvagt på Herlevs fødemodtagelse en septemberdag.

29. september 2021: Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) svarede på kritikken og kravet om ligeløn fra jordemødre og de andre traditionelle kvindefag i den offentlige sektor.

4. oktober 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde været tavs siden februar, hvor han lovede nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med femina.

I oktober gav han igen interview og kaldte situationen for ”fuldstændigt uacceptabel”. Han lovede regionerne ekstraordinære midler, hvis de havde brug for dem.

6. oktober 2021: – Situationen er alvorlig på fødeafdelingerne, og der er et akut behov for ekstra penge derude. Jeg er ikke i tvivl om, at alle fem regioners fødeafdelinger vil kunne bruge ekstra midler.

Sådan sagde næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S), efter sundhedsministeren havde lovet ekstra midler til regionerne.

13. oktober 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødte massiv kritik fra flere partier, efter han havde lovet regionerne ekstraordinære midler til fødeområdet, men ikke ville svare på, hvor pengene skulle komme fra.

1. november 2021: Også i Sverige og Norge protesterede jordemødre over urimelige arbejdsforhold.

– Vi bliver nødt til at sætte foden ned og sige stop. Vi kan ikke længere støtte det her system. Vi siger op, og overgiver ansvaret til politikerne.

Sådan sagde jordemoder Hannah Dahlbäck på Danderyds hospital i Stockholm til svenske TV4.

I Norge har to kvinder startet organisationen Barselopprøret.

8. november 2021: For første gang meldte græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn ud med et konkret lønudspil. De vil blandt andet have jordemødres grundløn hævet med 10.000 kroner og ret til årlige lønforhandlinger.

12. november 2021: – Det er den mest alvorlige situation, jeg nogensinde har stået i. Vi kan ikke få jordemødre til at søge stillingerne på fødegangen, og de siger op i stort omfang.

Sådan sagde afdelingsjordemoder Charlotte Goodley, som arbejder på Rigshospitalet, i dette interview.

18. november 2021: Før finansloven landede, meldte Pernille Skipper (EL) og Mette Abildgaard (K) ud, at de ville samle et flertal uden om regeringen, hvis ikke der blev afsat midler på finansloven.

– Når man tænker på, hvordan vi fra Christiansborg stiller krav om minimumstandarder og alt muligt andet, synes jeg, det er vildt, at man har kunnet have en praksis på Rigshospitalet, hvor man sender folk hjem efter fire timer, og på et andet hospital i samme region har man ret til at blive to døgn. Jeg har svært ved at forklare danskerne, at de skal have så forskelligartede tilbud, sagde Mette Abildgaard.

23. november 2021: Jordemoder og tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospitals fødeafdeling Malene Bergmann fortalte i dette interview om et bekymringsbrev, som 105 jordemødre fra hospitalet havde underskrevet.

– Mine kolleger er bange for, at de går så meget på kompromis med fagligheden, at det kan få fatale konsekvenser. De er ultimativt bange for, at der dør et barn på deres vagt, sagde hun.

23. november 2021: Her bragte femina brevet fra jordemødrene på Hvidovre Hospital i sin fulde længde samt listen over de 105 underskrivere.

24. november 2021: Hvordan er det at være jordemoderstuderende i en tid, hvor flere fødeafdelinger er underbemandede?

Seks nuværende og tidligere jordemoderstuderende fortalte om deres oplevelser her.

26. november 2021: I samme uge, som Hvidovre-jordemødre fortalte om deres frygt for at miste et barn, gjorde 10 afdelingsjordemødre fra Herlev det samme.

Læs interview med en af dem, Mira Fromberg, her.

– Politikerne har sparet i vores system gennem så mange år, og nu kollapser det. Titanic er knækket, og vi er på vej ned. Vi har en følelse af, at det bliver værre endnu. Det stagnerer ikke på det her niveau, sagde hun.

26. november 2021: Her bragte femina brevet fra de 10 Herlev-afdelingsjordemødre i sin fulde længde.

26. november 2021: – Vi vil rigtig gerne bygge vores fødeafdeling op igen, og jeg gør allerede stort set alt, hvad jeg kan, sagde Birgitte Rav Degenkolv, direktør på Hvidovre Hospital.

Hun svarede på kritikken, der kom fra 105 af hospitalets jordemødre.

26. november 2021: Efter bekymringsbrevene fra Herlev og Hvidovres jordemødre svarede formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), her på kritikken.

– Vi gør, hvad vi kan, men vi håber, at regeringen og Folketinget vil bakke op, sagde han.

6. december 2021: Endelig blev der sendt penge til fødegangene.

Med finanslovsaftalen for 2022 besluttede aftalepartierne at bruge i alt 475 mio. kroner til og med 2025 til forbedringer af fødeområdet.

Det fremgik af aftalen, at der skal indføres rettigheder for fødende og flere jordemødre på gangene.

7. december 2021 var det et år siden, femina gik i gang med at dække fødeområdet. Det markerede vi med en ny række vidnesbyrd fra kvinder, der havde født i 2021.

En af dem var Mie Pynt. Det meste af hendes fødsel foregik på en smal, hård undersøgelsesbriks uden vedvarende jordemoderhjælp. Først, da hun fik pressetrang, havde en jordemoder tid. Kort efter fødte hun.

10. december 2021: Efter sin fødsel fik Nicela Knak PTSD-symptomer. Hun græd utrøsteligt og kunne kun sidde med sin søn få minutter dagligt.

– Fødslen var et overgreb, hvor jeg ikke var med, siger hun.

12. december 2021: Da Tanja Lykkebak ankom til fødemodtagelsen, fik hun presseveer. En jordemoder kunne mærke, at hovedet var på vej ud.

Og så gik det stærkt.

7. januar 2022: Intet mindre end 100 jordemoderstillinger var ledige i Region Hovedstaden i januar 2022. Det resulterede i mange ledige vagter, som jordemoder-vikarer som Laura Raahede bød ind på.

I efteråret sagde hun sin faste stilling op:

– Det var ikke det værd at være fuldtidsansat jordemoder. Jeg var i ubalance, og min lønseddel og det arbejde, jeg gjorde, spillede på ingen måde sammen, sagde hun.

9. maj 2022: 15 måneder efter regeringen afsatte 475 millioner kroner til fødeområdet, blev de fordelt.

Her kunne regeringen og aftalepartierne blandt andet fortælle, at førstegangsfødende skal have ret til todages ophold efter fødslen, og der skal flere jordemødre på gangene.

11. maj 2022: Bjarke Lund Sørensen var overlæge på Roskilde Sygehus’ fødeafdeling.

En sommernat blev han ringet op af sin leder og mødte ind til en afdeling, der mindede ham om nogle af de scener, han har oplevet i Peru og Afrika, hvor han tidligere har undervist og arbejdet.

Der stod vogne med moderkager, og der var blod på gulvet.

- Efter den nat gik det op for alle, at det ikke gik. At det ikke bare var et spørgsmål om, at vi skulle gøre tingene lidt mere effektivt. Det var vi langt forbi.

15. juli 2022: Sara Marie Sandfærs udviklede en ”mild” form for PTSD efter oplevelserne med sine to første børn på barselsafdelingerne.

Så ved sin tredje fødsel betalte hun for et ophold på et privat barselshotel.

Mange forældre gør ligesom Sara Marie Sandfær. De køber sig til den tryghed og tid, de ikke oplever at få i det offentlige.

15. juli 2022: – Det er en alvorlig situation. Vores arbejde handler både om patientsikkerhed og kvalitet, og det er en uhyre vanskelig opgave at løse, når man hele tiden mangler personale.

Sådan sagde Sus Hartung, kredsformand for Jordermoderforeningen i Hovedstaden, om de 95 ledige jordermoderstillinger, Region Hovedstaden havde i juli.

18. august 2022: Midt i sommeren, som er højsæson for fødsler, måtte Hvidovre Hospital lukke deres ene barselsgang, fordi de manglede sygeplejersker.

Nogle par måtte indlægges på dobbeltstuer og vente længere tid på hjælp.

- Det påvirker arbejdsmiljøet meget negativt. Folk er frustrerede, pressede og trætte, sagde Yanina Monatyrska, som er sygeplejerske.

5. september 2022: Fremover kan jordemødre i Region Hovedstaden se frem til varige løntillæg.

Aftalen, som regionen indgik med Jordemoderforeningen, skal honorere de nyuddannede og dem, som bruger mere end halvdelen af arbejdstiden på at varetage fødsler.

- Det er heller ikke det sidste tiltag, vi laver på fødeområdet, sagde regionrådsformand Lars Gaardhøj (S).

12. september 2022: Winnie Demant fødte i en ambulance et sted mellem hendes hjem i Dragør og fødeafdelingen på Hvidovre Hospital.

Inden da havde hun været til undersøge, men hun var blevet sendt hjem, fordi hun ikke var i aktiv fødsel. Selvom hun gerne ville blive, var ked af det og enormt utryg.

- Hvad nu, hvis jeg havde født ham på gulvet, og han havde haft problemer med vejrtrækningen? Der var jo ikke nogen, der holdt øje.

12. september 2022: Det har været normalt at sende utrygge kvinder hjem fra Hvidovre Hospitals fødeafdeling, hvis de ikke var i aktiv fødsel.

Det fortæller Chefjordemoder Dorte Dahl.

- Der har altid været en faglig vurdering af, at kvinden ikke endnu var i aktiv fødsel, men jeg skal være den første til at sige, at det ikke har været godt nok, siger hun.

Nu vil afdelingen lave om på den praksis.